Gamma er det tredje bogstav i det græske alfabet. Det skrives Γ, γ, og dets oprindelige lydværdi i i klassisk græsk er [g], hvilket i senere græsk udvikler sig frikativen [ɣ] foran a, o, u og [j] foran e og i. I det græske talsystem har γ værdien 3.

Bogstavet er i formen Γ overtaget fra det fønikiske bogstav gīml‎ (𐤂), og de latinske bogstaver C og G er igen afledt heraf.

Inden for naturvidenskab og matematik repræsenterer γ en lang række forskellige begreber, herunder gammastråling, gammapartikler og fotoner. Tilsvarende repræsenterer Γ fx gammafunktion.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig