Freden i Karlowitz, fredsslutninger i januar 1699 i Karlowitz (nuværende Sremski Karlovci) mellem Osmannerriget og Østrig, Polen og Venedig. Ved traktaterne måtte sultan Mustafa 2. afstå Morea (Peloponnes) til Venedig, Podolien og en del af Højrebredsukraine til Polen og vigtigst af alt det centrale Ungarn, Transsylvanien og hovedparten af Slavonien til Østrig. Freden i Karlowitz betragtes som et vendepunkt i Europas historie, da osmannerne for første gang blev trængt i defensiven, mens Østrig ved dannelsen af sit mægtige Donaurige fik rang af stormagt.