Faktaboks

Erik Lam

Erik den Spage

Erik 3. Lam

kong Erik Lam, kong Erik 3. Lam, kong Erik 3.

Erik 3., Erik III

Samtidige tyske kilder kalder Erik for "David"

Død
27. august 1146

Erik Lam skildret af ukendt kunstner. Kobberstik uden år.

.

Erik Lam menes at have ladet denne mønt præge i Roskilde i sin regeringstid. Som følge af møntstemplernes nedslidning er motivet forenklet og forgrovet. Gengivet i 2:1; Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

.

Erik Lam var en dansk konge. Han var søn af stormanden Håkon Jyde (nævnt 1131) og Erik Ejegods datter Ragnhild (død 1152). Han blev konge af Danmark i 1137, hvor han var nærmeste voksne arving til tronen, da hans morbror Erik Emune blev dræbt.

Erik Lam optræder første gang i de historiske kilder i forbindelse med Slaget ved Fodevig, hvor han ledte Erik Emunes rytterkontingent. Efterfølgende var han medlem af hans hird og til stede, da Erik Emune blev dræbt i 1137 på tinge.

Eriks kamp om tronen

Efter at være blevet valgt til konge måtte han 1139-1141 kæmpe for sin trone mod Oluf Haraldsen, der var Harald Kesjas eneste overlevende søn, som fra Sverige stødte ind i Skåne. Oluf Haraldsen førte i 1139 også krigen til Sjælland og dræbte her Roskildebispen Rike i Ramløse Kirke, men blev efter flere sammenstød endelig besejret af kong Eriks styrker nær Helsingborg og dræbt.

I nord støttede Erik Lam Magnus den Blindes og Sigurd Slembes kamp om den norske trone, mens Erik pga. borgerkrigen ikke kunne stille meget op mod de vendiske sørøvere, der hærgede de danske kyster.

En jævn og venlig mand på tronen

I sin regeringstid havde Erik et tæt samarbejde med den sjællandske stormandsslægt Bodilsønnerne, med hvem han sandsynligvis var beslægtet. Også forholdet til kirken var godt, og Erik havde et nært samarbejde med ærkebiskop Eskil. Erik gav store gaver og særrettigheder til klostre i Odense og Næstved. De samtidige kilder beskriver Erik som en jævn og gavmild mand, der havde en "honningmild blidhed i sit væsen", hvilket turde være forklaringen til hans tilnavn.

Omkring 1144 blev Erik gift med Lutgard af Stade, søster til den senere ærkebisp af Hamborg-Bremen, Rudolf. Ægteskabet forblev barnløst; fra et tidligere forhold med en frille havde Erik en søn, Magnus.

Abdikationen

I 1146 lader det til, at Erik var blevet svækket af sygdom, og han gav derfor afkald på tronen. Dermed var Erik Lam, indtil dronning Margrethe 2. abdicerede 14. januar 2024, den eneste danske monark, der frivilligt havde truffet beslutningen om at give afkald på tronen.

Erik blev efter sin abdikation munk i Skt. Knuds Kloster i Odense, hvor han døde kort tid efter i august 1146. Her blev han også begravet. Hans død betød, at striden om den danske trone mellem kong Niels' og Erik Emunes slægt atter blussede op.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig