Erik A. Nielsen

Faktaboks

Erik A. Nielsen
Født
20. maj 1941

Portræt af Erik A. Nielsen, 2009.

.

Artikelstart

Erik A. Nielsen, Erik Aksel Nielsen, f. 20.5.1941, dansk litteraturhistoriker, g.m. Margrete Auken, far til Ida Auken. Erik A. Nielsen har været ansat ved Københavns Universitet fra 1969, fra 2005-11 som professor, medredaktør af tidsskriftet Kritik 1970-76. I 2012 blev han dr.theol. ved Universitetet i Oslo.

Erik A. Nielsens omfattende skribent- og foredragsvirksomhed om litterære, æstetiske og kirkelige emner er udmøntet bl.a. i Modernismen i dansk lyrik 1870-1970 (1976) og disputatsen Holbergs komik (1984). I 2009 udkom Kristendommens retorik: den kristne digtnings billedformer, det første af seks bind i Erik A. Nielsens værk BILLED-SPROG om billedsprog i den kristne tradition. Bind to i serien er Thomas Kingo - barok, enevælde, kristendom (2010) og bind tre H.A. Brorson - pietisme, meditation, erotik (2013).

I 2016 modtog Erik A. Nielsen den prestigefyldte Gad Rausings Pris for sin forskning i den vesterlandske og kristne digtnings brug af billeder og billedsprog, især i dansk og skandinavisk litteratur i 1600- og 1700-t.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig