Endeslev Kirke

Skibets vestlige gavl og langmurene i de to vestlige fag indeholder bevarede rester fra den romanske kirke. Den romanske periode er ca. 1050-1275. Her kan man se, at skibet oprindeligt har haft den endnu bevarede – om end kraftigt ændrede – dør mod syd og en nu tilmuret dør mod nord. Langmurene har formentlig haft to vinduer mod syd og to mod nord.

I sengotisk tid omkring år 1500 rev man det romanske kor ned og opførte en forlængelse af skibet på et fag samt det nuværende kor. Taggavlen har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og vekslende spidsbuede og højblændinger, dvs. høje murnicher. Korets gotiske gesims er gennemført i hele langhusets længde, også hen over de romanske dele af skibet.

I den sengotiske periode opførte man også våbenhuset og tårnet i munkesten. Langmurene har under gesimsen et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og taggavlen har kamtakker og spidsbuede højblændinger.

I den vestlige murs nederste del er der et spidsbuet vindue, og under taget er der mod øst og vest to glamhuller til klokkernes lyd, og mod nord og syd et enkelt vindue. De sidder i svagt spidsbuede murfelter. Begge taggavlene har kamtakker.

Alle kirkens vinduer er nygotiske fra midten af 1800-tallet i støbejernsrammer.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Hvælvene er fra den sengotiske periode, hvor man opførte dem i både det forlængede kor, skibet og i tårnrummet. Mellem skibet og tårnrummet er der en spids tårnbue.

Altertavlen er for størstedelens vedkommende fra 1596. Den blev dog lavet om i 1830’erne, hvorfor delene mellem de to søjler med prydbælter i midten er fra denne tid. Øverst er der en arkade mellem to toskanske pilastre, dvs. halvsøjler, som krones af en trekantgavl. I midten er der et rundbuet maleri af Kristus, der prædiker fra båden, som er af Adam Müller fra 1834-1835.

Prædikestolen fra 1604 er i højrenæssancestil. Den er udført af Hans Snedker i Endeslev og bemalet af Peder Maler i Helsingør. I fagene er der skriftsteder, og på hjørne er der udskårne figurer af de fire evangelister.

I 1834-1835 anskaffede man døbefonten, der er i norsk marmor. Den har en lav kumme samt et højt og slankt skaft på en kvadratisk fod.

Bænkene er formentligt fra 1824. De har en klassisk profil med trekantgavle og udskæringer, og de er malet i hvide og lyseblå nuancer.