De maksimale udbredelser af is i Nordeuropa under de seneste tre istider: Elster-istid, Saale-istid og Weichsel-istid.

.

Elster-istid er en kuldeperiode fra den mellemste del af Kvartærtiden, der fandt sted for ca. 480.000-424.000 år siden. Gletsjere fra Det Skandinaviske Isskjold brød ind over Danmark, og da de nåede deres største udbredelse, rakte de helt ned i Mellemeuropa. I Danmark er aflejringer fra Elster-istid kun sjældent bevaret i åbne profiler og kendes mest fra boringer især i Jylland.

Faktaboks

Etymologi

Istiden har navn efter floden Weiße Elster.

Også kendt som

Elster-glacialtid

Elster-istidens kuldeperiode er samtidig med det marine isotopstadie 12 fra Mellem og Sen Pleistocæn. Marine isotopstadier er vekslende varme- og kuldeperioder, som man har udledt ud fra iltisotoper i dybhavsborekerner. At Elster svarer til det marine isotopstadie 12 viser, at kuldeperioden er den sjette i rækken af nedisninger regnet fra vores nutidige varmetid.

Klimaets overordnede udvikling i Elster er godt kendt fra ilt-isotop-analyser i borekerner fra dybhavet, der er et af Kvartærtidens vigtigste klimaarkiver. Fra den yngste mellemistid i den foregående Cromer-periode viser isotopkurven en gradvis nedgang i temperatur afbrudt af flere kortere og lune forhold, indtil en periode med maksimal kulde indtraf for omkring 440.000 år siden. Herefter steg temperaturen hurtigt frem mod den efterfølgende Holstein-mellemistid.

Danske fund

Alderen af de spredte fund fra Elster er usikker og kun den sene del af denne istid er kendt i detaljer. Fund ved Ølgod i Midtjylland peger på, at Elster-istidens dalende temperaturer i begyndelsen blev afbrudt af to korte varmeperioder. Den arktiske tundra med sin træløse plantevækst måtte for en tid vige for en åben skov af birk, fyr og ene iblandet el og gran, inden skoven blev fortrængt, og det kuldetolerante plantedække atter indvandrede. Moræne- og smeltevandsaflejringer afsat af gletsjere viser, at et isdække ad tre omgange bredte sig ind over landet adskilt af isfrie perioder med arktisk klima; først fra Norge, siden fra Mellemsverige og til slut grennem Østersøen.

Sen Elster

Under den endelige afsmeltning udgravede smeltevandsfloder store tunneldale i overfladen. Dalene danner et netværk af næsten kilometerbrede og tæt ved 100 meter dybe dalsystemer, der i nogle tilfælde følger større brudzoner i undergrunden. I det nuværende istidslandskab er disse tunneldale ikke længere synlige, da de er blevet opfyldt og dækket af yngre aflejringer.

Især i Sydvestjylland og de vestlige Limfjordsegne opstod langstrakte, isdæmmede søer i bunden af dalene, og her blev tykke lag af sand, grus og senere smeltevandsler aflejret. Da isen brød sammen trængte havet fra Nordsøen ind dalene og andre lavtliggende områder. Det skabte et landskab med arktiske fjorde og sunde. Ishavsler med muslingen Portlandia artica (tidligere Yoldia artica) er kendt fra typelokaliteten i kystklinten ved Kås Hoved i Limfjorden, hvor marine aflejringer fra både Sen Elster og Holstein-mellemistid er bevaret.

Ved overgangen til den følgende Holstein-mellemistid viser sammensætningen af den marine fauna både aftagende havdybde pga. landhævning og tiltagende temperaturer, som følge af at lune, boreale havstrømme nåede ind i vore indre farvande.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Naturen i Danmark

Eksterne links

Kommentarer (3)

skrev Chr. Glahn

Et spørgsmål:
Citat fra øverst på denne side, https://denstoredanske.lex.dk/Elster-istid :
"Elster-istid var den tredjesidste istid i Kvartær, som strækker sig over perioden ca. 350.000-250.000 år før nu."

Citat fra https://naturenidanmark.lex.dk/Elster_Istid :
"Den første istid, hvis aflejringer kan spores over større dele af Danmark, er Elster, der varede fra ca. 490.000 til 410.000 år før nu."

Hvem har ret?
Venlig hilsen

svarede Jørgen Nørby Jensen

Tak for din kommentar. Så snart vi får en fagansvarlig for området, vil vi lade vedkommende tage stilling til spørgsmålet.

svarede Michael Houmark-Nielsen

Revideret artikel ude pr november 2023, her skulle de rette aldre være angivet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig