EU-hær

Med begrebet ”EU-hær” hentydes normalt til EU-traktatens bestemmelse i artikel 2, stik. 2. Heri står der, at ”Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom.”

Det er ikke klart, hvad der i praksis ligger i begrebet ”fælles forsvar”. Samtidig fremgår det også af den nuværende artikel 42, at EU’s såkaldte fælles forsvar ”skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles forsvar foregår i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), har i henhold til den nordatlantiske traktat.”

En EU-hær er således i alle tilfælde noget, som ligger ude i fremtiden, og som alle EU-lande skal tilslutte sig, hvis den i givet fald skal oprettes.

Af og til forbindes begrebet "EU-hær" med eksistensen af EU's mulighed for via det fælles forsvarsamarbejde at gennemføre EU-missioner og -operationer, som Danmark ikke har kunnet deltage i på grund af forsvarsforbeholdet. De drejer sig bl.a. om EU-styrker til sikringen af freden i Bosnien og Hercegovina, om EU-flådeoperationer rettet mod pirateri ud for Somalias kyst og om opretholdelse af FN’s våbenembargo i forhold til Libyen.

Det skal med, at Danmark ved en ophævelse af forsvarsforbeholdet ikke vil være tvunget til at deltage i EU-missioner og -operationer a la de ovenfor nævnte. Det ville være frivilligt.

• forsvarsforbeholdet