EU. I slutningen af 1993 blev der på foranledning af EU-Kommissionen lavet en meningsmåling, et Eurobarometer, inden for et repræsentativt udsnit af borgere i de daværende 12 medlemslande. Borgerne blev spurgt om, hvilke af en række udvalgte områder der burde være EU-anliggender, og hvilke der burde være nationale anliggender. Danskerne synes på næsten alle områder at være mindre tilbøjelige end gennemsnittet til at ønske beslutninger overladt til EU.

.

EU-traktaternes hovedprincipper, Unionens målsætning, som er fælles for de tre søjler i samarbejdet, er ifølge EU-Traktaten at fremme afbalancerede og varige økonomiske og sociale fremskridt og at styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser gennem indførelsen af et unionsborgerskab. Denne formålsangivelse suppleres af EF-Traktatens tilføjelse om, at den økonomiske vækst skal være ikke-inflationær, bæredygtig, respektere miljøet samt sikre et højt beskæftigelsesniveau og en høj social standard.

Blandt Fællesskabets grundlæggende principper kan først nævnes legalitetsprincippet. Det fremgår af EF-Traktaten, at hver EU-institution kun kan handle inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt den ved Traktaten. Unionsorganerne har således alene en begrænset kompetence, dvs. at institutionen kun er kompetent, hvis der findes hjemmel i Traktaten til at udstede en regel eller træffe en afgørelse.

Et andet princip er solidaritetsprincippet eller loyalitetsforpligtelsen. Medlemsstaterne skal træffe alle foranstaltninger, der er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som Fællesskabet indebærer, og de skal lette Fællesskabet i gennemførelsen af dets opgaver. Denne forpligtelse til at udvise loyalitet i samarbejdet gælder både for medlemslandene og for Fællesskabets institutioner. Bestemmelsen er brugt som løftestang for en række forpligtelser, der ikke fremgår af Traktaten eller af udstedte EU-retsakter, fx medlemsstaternes forpligtelse til effektivt at retsforfølge og sanktionere overtrædelser af forbud, der følger EU-regler.

Subsidiaritetsprincippet er nedfældet i Unionstraktaten og i EF-Traktaten og indebærer, at Fællesskabet kun skal handle på et område, hvis den pågældende handling bedre kan gennemføres på fællesskabsplan end på nationalt plan. Som nævnt ovenfor afspejler princippet den løbende grænsedragning mellem føderale og nationale synspunkter. Subsidiaritetsprincippet sættes ofte i forbindelse med det såkaldte nærhedsprincip, som ifølge Unionstraktaten indebærer, at beslutninger, som berører borgerne, skal træffes så nær på dem som muligt. Også tankerne om et Europa i flere hastigheder, hvor ikke alle lande deltager i alle samarbejdsområder på samme tid eller med samme intensitet, kan knyttes sammen med subsidiaritetsprincippet, idet de understreger behovet for hensyntagen til de enkelte nationalstaters særpræg. Det er tilsvarende synspunkter, der afspejler sig i debatten om variabel geometri, Europa a la carte, Europa i flere rum, Kerne Europa, Koncentriske cirkler osv.

Et gammelt grundlæggende princip for samarbejdet i Fællesskabet er forbuddet mod nationalitetsdiskrimination, ikke-diskriminationsprincippet. Dette princip fremgår af EF-Traktaten og indebærer, at al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, er forbudt inden for Traktatens anvendelsesområde. Dvs. at princippet ikke er universelt og således som udgangspunkt ikke udelukker, at en stat diskriminerer virksomheder og statsborgere fra tredjelande.

Endelig fremgår det af EU-Traktaten, at Unionen skal respektere de grundlæggende menneskerettigheder, medlemsstaternes nationale identitet samt demokratiske styreformer.

Læs mere om EU generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig