Domus Aurea var et monumentalt og luksuriøst villakompleks i Rom opført af kejser Nero. Projektet blev muliggjort efter den store brand i 64 e.v.t., som ødelagde store dele af Rom. Villakomplekset var enormt med over 300 rum og strakte sig helt fra Palatin til Esquilinhøjen.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet betyder 'det gyldne hus' på latin.
- Også kendt som
-
Neros Gyldne Hus
De berømte arkitekter Celer og Severus stod bag det storstilede byggeprojekt. Samspillet mellem deres innovative byggemetoder og brugen af beton som byggemateriale gjorde det muligt at udstyre paladset med kuppelhvælv og polygonale rum, som på det tidspunkt var uset.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.