Domus Aurea

Den romerske forfatter Sueton beskriver, hvordan rummene var overdådigt besat med ædelstene og perlemor og belagt med farverige fresker og bladguld, hvilket gav paladset sit navn, ’Det Gyldne Hus’. Paladset var omgivet af marker, vingårde, skove og sågar en kunstig sø og forhallen var så høj, at en kolossal statue af Nero på 35 m kunne stå derinde. Da komplekset stod færdigt, skulle Nero have udbrudt, at ”nu kan jeg endelig leve i et hus værdigt for et menneske".

Det mest sandsynlige er dog, at paladset aldrig nåede at blive færdigt, da Nero døde allerede i 68 e.v.t., hvilket vil sige blot fire år efter det blev påbegyndt. Paladset blev bygget over, da Nero var en upopulær kejser, som blev idømt damnatio memoriae af det romerske senat. Den kunstige sø blev inddæmmet for at give plads til opførelsen af Colosseum og paladsets vestfløj blev fyldt op med jord og brugt som fundament for Trajans Termer.

Neros Domus Aurea blev genopdaget omkring 1500-tallet, hvor renæssancekunstnere sneg sig under jorden med fakler for med egne øjne at se villaens mange velbevarede freskomalerier, som havde ligget begravet under jorden. Væg- og loftsmalerierne var i den fjerde pompejanske stil, en sammenblanding af fantasifulde arkitekturelementer og overdådigt ornamentik. Renæssancemalerne hentede inspiration fra freskerne, og da rummene mindede om grotter, fik denne nye dekorationsform, som stadig udsmykker Vatikanet og pragtpaladser i Rom og omegn, navnet grotesker.

Domus Aurea er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

• Romerrigets arkitektur
• Nero
• Sueton
• grotesker