Esquilinhøjen

Esquilinhøjen er en af Roms syv høje. Den er den højeste (58,3 m) og den største (næsten 30 ha) af højene. Højen strækker sig fra Santa Maria Maggiore kirken i nordøst til Colosseum i syd.

Fra 800- og 700-tallet f.v.t. blev højen brugt som begravelsesplads. Flere af gravene havde et rigt gravudstyr i form af bronzehjelm, spyd og keramik. I løbet af et par århundreder voksede byen sig dog så stor, at dele af begravelsespladsen måtte sløjfes og i stedet bruges til beboelse.

Ifølge den skriftlige overlevering var det Roms sjette konge Servius Tullius, som udvidede byen ved bl.a. at indlemme Esquilinhøjen. Han skulle efter sigende endda have flyttet sit residens til højen for at højne områdets anseelse. Nyere arkæologiske fund vidner dog om, at højen var beboet et godt stykke tid forinden. I den republikanske periode var Esquilin et mondænt beboelsesområde for det romerske aristokrati. Gajus Cilnius Maecenas byggede her i senrepublikken sine prægtige haver, Horti Maecenatis. Efter den store brand i 64 e.v.t. konfiskerede kejser Nero området til at bygge Domus Aurea.

I dag er området domineret af Roms hovedbanegård Termini samt adskillige hoteller, restauranter og butikker.