Det Nordlige Ishav | lex.dk – Den Store Danske

Det Nordlige Ishav, Det Arktiske Ocean, er havet omkring Nordpolen og mellem Europa, Asien og Nordamerika; ca. 14 mio. km². Bunden er af flere rygge (Lomonosovryggen) opdelt i bassiner; dybest er Amundsenbassinet med en gennemsnitlig dybde på 4000 m. Ishavet ligger helt inden for polarcirklen og rummer flere store øer; de ligger alle nær kontinenterne og er stort set ubeboede. Mange store floder i Sibirien (bl.a. Ob, Jenisej og Lena) og Canada (Mackenzie) udmunder i Det Nordlige Ishav.

Ishavet præges af svage cirkulære strømninger, som medfører, at de store isflager bevæger sig langsomt rundt. Bevægelsen medfører bl.a., at isen nord for Sibirien er tyndere end vestpå, hvor den bl.a. ved Ellesmere Island danner store isskruninger. Flere steder danner isbevægelsen og lokale strømforhold åbninger i isen, polynier. Her findes et rigt dyreliv med polartorsk, lodde, sild, grønlandshaj, enkelte fuglearter samt sæler og hvaler. På trods af gennemsnitstemperaturer under −30 °C om vinteren og omkring frysepunktet om sommeren forekommer der også dyreliv på selve isen, især isbjørne, polarræve og ismåger.

Besejling

Ishavet ligger strategisk mellem store industricentre og markeder, men isforholdene gør, at det kun kan besejles med isforstærkede skibe og med betydelige omkostninger. Nordøstpassagen langs med den russiske kyst blev første gang gennemsejlet af A.E. Nordenskiölds Vega-ekspedition 1878-79, mens Nordvestpassagen langs Canadas og Alaskas kyst gennemsejledes i hele sin udstrækning af Roald Amundsen med Gjøa 1903-06. Med udviklingen i isbryderteknologi er der stadige planer om at inddrage Nordøstpassagen som forbindelse mellem Europa og Østasien, mens tilsvarende planer for Nordvestpassagen foreløbig er blevet stoppet af protester fra kystbefolkningerne, som frygter forstyrrelser af sæl- og hvalfangsten.

Oceanografi

Det Nordlige Ishav. Kort over havstrømmene i Det Nordlige Ishav og dets randhave.

John Fowlie.

Licens: Begrænset anvendelse

Vandbalancen udgøres af tilførsel af ferskvand fra en række store floder, indstrømning af vand fra Atlanterhavet via Barentshavet og en strøm umiddelbart vest for Svalbard samt fra Stillehavet gennem Beringsstrædet. Udstrømningen sker hovedsagelig gennem Fram Strædet, hvorved Den Østgrønlandske Strøm dannes, samt mellem øerne i arktisk Canada, hvorved Labradorstrømmen dannes.

Vandet i Det Nordlige Ishav kan deles op i tre lag: Overfladelaget (0-200 m) er præget af ferskvandstilførslen fra land. Temperaturen er i de øverste 25-50 m tæt på frysepunktet (−1,8 °C), hvorefter den langsomt stiger til 0 °C. Saltholdigheden varierer mellem 28 og 33,5‰ i overfladen stigende til 34,85‰. Atlantisk vand indlejrer sig i dybdeintervallet 200-900 m grundet dets høje saltholdighed. Temperaturen varierer mellem 0 og 3 °C, mens saltholdigheden antager værdier mellem 34,85 og 35,0‰. Bundvand dannes ved nedsynkningsprocesser om vinteren og findes under 900 m. Temperaturen ligger i intervallet −0,2 til −0,8 °C, og saltholdigheden i intervallet 34,90 til 34,99‰.

Læs mere i Den store danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.