Den Danske Naturfond er en fond, som arbejder for at forbedre den danske naturs tilstand og vandmiljøet gennem opkøb af naturarealer, naturgenopretning og -beskyttelse. Opkøb og drift af områderne sker altid i samarbejde med fx kommuner, andre fonde og private aktører. Naturfonden støtter desuden lokale ildsjæles naturprojekter.
Fonden blev etableret i 2015, baseret på kapitalindskud fra Villum Fonden, Aage V. Jensens Naturfond og staten.
Den 2. december 2013 indgik de to fonde Villum Fonden og Aage V. Jensens Naturfond en principaftale med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om oprettelse af Den Danske Naturfond. De to fonde ville skyde henholdsvis 250 millioner og 125 millioner kroner i fonden, mens staten skulle bidrage med 500 millioner kroner.
Et par måneder senere var aftalen nær brudt sammen, fordi Finansministeriet forsøgte at forhale det statslige bidrag til at blive indbetalt over ti år og i øvrigt ville have alle penge til fonden, også private bidrag, ind over finansloven. Det ville fondene ikke acceptere. Ministeriet måtte bøje sig, og den 19. december 2014 kunne et bredt flertal i Folketinget vedtage loven om Den Danske Naturfond, en privat, erhvervsdrivende non-profit fond uden for den offentlige forvaltning.
Året 2015 gik med etablering af fonden, som i 2016 kunne påbegynde sit virke. Siden da har fonden opkøbt omkring 26 km2 jord, fordelt på 20 projekter. Hvis dertil lægges de private projekter, som fonden har støttet via sine ildsjælepuljer, har fonden hjulpet naturen i 75 områder på tilsammen omkring 65 km2 og med et samlet investeringsbudget på omkring 500 millioner kroner. Tallene er fra 2023.
Naturgenopretning kan fx indebære at fjerne nåletræsplantager for at give mere plads til løvskov og andre naturtyper som i Hammer Bakker nord for Aalborg og udsætning af græssende dyr, fx heste, som det er tilfældet i Bøtøskoven på Falster.
Hovedvægten ligger på at gøre en særlig indsats for den truede og sjældne natur samt at øge biodiversiteten. Der er fri adgang til naturfondens arealer.
Projekterne på de opkøbte arealer udføres altid i samarbejde med kommuner og andre lokale kræfter. Andre samarbejdspartnere er andre fonde samt private virksomheder.
Privatpersoner kan også bidrage til fondens opkøb. Hvis man tegner sig for et fast, månedligt bidrag, bliver man naturbeskytter. Dem var der 8.300 af i 2023. Naturbeskytterne kan få et skovbevis eller et naturbevis, alt efter hvad de støtter, hvis de finansierer opkøb af minimum 120 kvadratmeter. Fonden har sat prisen til 12 kroner per kvadratmeter for at dække alle udgifter. Bidrag til Den Danske Naturfond er fradragsberettigede.
Fondens egenkapital er på godt 1 milliard kroner. Private bidrag og donationer nåede i 2023 op på 19,5 millioner kroner. Samme år brugte fonden omkring 47 millioner kroner på sine projekter. Trods fundraisingindsatsen er afkastet af egenkapitalen dermed stadig langt den vigtigste kilde til finansiering af fondens aktiviteter.
Den Danske Naturfond har en bestyrelse på syv personer, der udpeges af miljøministeren efter indstilling fra Rektorkollegiet for Danske Universiteter, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og bestyrelsen selv.
Dertil kommer et rådgivende udvalg med 13 medlemmer. De repræsenterer organisationer indenfor natur og landbrug samt universiteterne i København og Aarhus. Udvalget mødes 1-2 gange om året.
Siden 24. maj 2024 har dronning Mary været protektor for Den danske Naturfond.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.