Dataetisk Råd

I 2018 anbefalede en ekspertgruppe om dataetik nedsat af regeringen, at der blev etableret et Dataetisk Råd med følgende formål:

• Understøtte innovation, som har fokus på nye dataetiske forretningsmodeller.
• Understøtte anvendelsen af dataetik i dansk erhvervsliv, så stadig flere virksomheder arbejder bevidst og målrettet med dataetik.
• Arbejde for at ansvarlig tilgang til dataetik bliver et konkurrenceparameter både lokalt og internationalt.
• Arbejde for, at dataetik i det private erhvervsliv tænkes sammen med dataetik i den offentlige sektor.

I 2019 nedsatte regeringen Dataetisk Råd, som "skal give input og nuancer til den offentlige debat om dataetik, som fylder mere og mere. Samtidig skal rådet hjælpe til, at erhvervslivet og den offentlige sektor bruger data ansvarligt."

Rådets første formand er Johan Busse, borgerrådgiver i Københavns Kommune og tidligere ansat hos Folketingets Ombudsmand. Dertil er der 14 medlemmer udpeget for fire år ad gangen.

I juni 2022 blev Dataetisk Råd en del af et nyt Nationalt Center for Etik, som understøtter tre andre uafhængige organer: Det Etiske Råd, Den Nationale Videnskabsetiske Komité og De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer.

Rådet skriver selv følgende om dataetik:

• "Dataetik forstås overordnet som den etiske dimension af forholdet mellem på den ene side teknologi og på den anden side borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier, som den teknologiske udvikling giver anledning til at overveje. Begrebet omfatter etiske problemstillinger ved anvendelsen af data. Dataetik omfatter også data, der ikke er personoplysninger. Det kan fx dreje sig om at undgå bias i træningsdata til brug for maskinlæring, om at undgå design for afhængighed."

Dataetisk Råd skal ikke drøfte juridiske problemstillinger i lovgivningen og skal ikke overtage opgaver for tilsynsmyndigheder som Datatilsynet, der har kompetence til at påse, om lovgivningen er overholdt. Det Etiske Råd tager sig af problemstillinger omkring sundhedsdata, mens øvrige data ligger hos Dataetisk Råd, der kan anbefale, redegøre og skabe opmærksomhed og debat om dataetiske dilemmaer ved ny teknologi.

Rådet har for eksempel givet råd om udvikling af en smittesporingsapp og et digital corona-pas, skrevet høringssvar om samkøring af data i det offentlige og CPR-registret. Det har udviklet dataetiske principper, et dataetisk vurderingsskema til konsekvensanalyser og anbefalinger om brugen af ansigtsgenkendelse.

• etik
• dataetik
• Datatilsynet

• Dataetisk Råd