Det Etiske Råd

.

Artikelstart

Det Etiske Råd er et debatskabende og rådgivende organ for sundhedsvæsenet, oprettet ved lov i 1987.

Faktaboks

Også kendt som

Etisk Råd

Rådet rådgiver og skaber debat om bioteknologi, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Desuden arbejder det med etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet.

Det Etiske Råd har bl.a. beskæftiget sig med etiske dilemmaer i forbindelse med international handel med organer, anvendelse af genom-undersøgelser i diagnostik, prioriteringer i sundhedsvæsenet og aktiv dødshjælp.

Formænd for Det Etiske Råd

Formand Årstal
Else Marie Sejer Larsen (f. 1932) 1988-1993
Lars Nordskov Nielsen 1994-1996
Linda Nielsen 1997-1999
Erling Tiedemann (1932-2015) 2000-2002
Ole Hartling 2003-2007
Peder Agger 2008-2010
Jacob Birkler (f. 1974) 2011-2016
Gorm Greisen (f. 1951) 2016-2019
Anne-Marie Axø Gerdes (f. 1957) 2019-

Rådet har forestået omfattende udgivelser af debat- og informationsmateriale og har herigennem især haft indflydelse ved at stimulere den etiske debat; i mindre grad ved at foreskrive befolkning og politikere bestemte standpunkter.

Det Etiske Råd har 17 medlemmer, hvoraf de otte udpeges af fire ministerier "under hensyntagen til de pågældendes offentligt dokumenterede indseende i de etiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, der er af betydning for rådets arbejde". Ni medlemmer udpeges af et folketingsudvalg, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.

Danmark har spillet en ledende rolle ved at oprette et nationalt Etisk Råd.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig