Bykampe i Gazastriben 2008-2014

Siden midten af 1990'erne er tunneler under grænsen mellem Gazastriben og Egypten (i Rafah-området) blevet brugt intensivt af Gazas befolkning til at omgå kontrol og blokader. Efter at israelerne trak sig ud af Gazastriben i 2005, skiftede tunnellernes formål til i højere grad at blive anvendt til våbensmugling og personer. Efter 2007 udbyggede Hamas tunnelnetværket intensivt, og det blev nu også brugt til at opbevare våben. Desuden blev flere tunneler gravet ind i Israel, hvilket muliggjorde underjordiske angreb på IDF-stillinger og terrorangreb i Israel.

En stor del af Hamas’ ledelse opererede ifølge IDF fra en bunker i kælderen på Shifa-hospitalet i Gaza By. Denne bunker var ifølge israelske efterretningskilder forbundet til andre underjordiske faciliteter.

Israelerne fremførte vedholdende, at Hamas gemte sig bag de civile og benyttede bygninger som hospitaler, skoler og moskeer til våbenlagre og kommandocentraler. Hamas har hver gang afvist påstandene.

Problematikken er et helt centralt aspekt i kamp i tætbebyggede områder mod en ikke-statslig aktør. Det kan være vanskeligt at skelne militære mål og civile fra hinanden. Hertil kommer, at de militante ikke-statslige aktører ofte ikke kan skelnes fra civile, idet de ikke alle bærer uniform.

Den 6. januar 2009 ramte IDF FN-skolen Al-Fakhoura i Jabaliya-flygtningelejren nord for byen Gaza, hvor civile palæstinensere havde søgt sikkerhed. I følge FN førte angrebet til 30 dræbte og 55 sårede. IDF gav Hamas skylden for dødsfaldene under henvisning til, at de havde affyret morterer fra skolen.

Da nyheden kom frem, medførte det kritik af Israel. Dermed blev angrebet et eksempel på kampen mellem to fortællinger. På den ene side var det narrativet om et vilkårligt og disproportionalt israelsk angreb. På den anden side var det narrativet om Hamas, der brugte civile som menneskelige skjolde.

Ud over at være en egentlig militær kamp er en bykamp også i særlig grad et opgør om legitimitet og dermed om opbakningen i verdensopinionen.

Tidligt den 13. januar 2009 rykkede IDF's landstyrker, støttet af artilleri og helikoptere, ind i forstæderne til byen Gaza. Den 15. januar ramte IDF FN's hovedkvarter i Gaza, hvilket førte til en skærpet fordømmelse af Israel. Det var kun en uge efter angrebet på FN-skolen og FN’s generalsekretær Ban Ki-moon protesterede og krævede en undersøgelse af hændelsen.

Operationen sluttede den 17. januar 2009 ved en våbenhvile, og ifølge B'Tselem (israelsk NGO) var 1.391 palæstinensere blevet dræbt, og mere end 5.300 palæstinensere var blevet sårede. Tre israelske civile og et medlem af de israelske sikkerhedsstyrker var blevet dræbt af raketangreb, og snesevis var blevet sårede. Ni IDF-soldater var blevet dræbt (10 ifølge nogle kilder), fire af egen ild, og over 100 var blevet sårede.

Selvom den væbnede konflikt var afsluttet, fortsatte krigen på narrativer med gensidige beskyldninger om at have forbrudt sig mod international lov. I den arabiske verden blev operationen kendt som ‘Gaza Massakren’.

Der blev offentliggjort flere kritiske rapporter fra både Amnesty International og Human Rights Watch. FN udgav i september 2009 en stor rapport: The United Nations Fact Finding Mission on the Gaza Conflict. Den kendes også som Goldstone-rapporten og var stærkt kritisk over for den israelske adfærd.

Israel reagerede ikke kun med en stærk kritik af selve Goldstone-rapporten, men også med egne rapporter, der imødegik påstandene om overtrædelser af krigens love. Således blev tiden efter den militære operation en fortsat kamp på ord for at påvirke den internationale opinion.

Shuja’iyya-kvarteret er en tætbefolket forstad til Gaza By som i 2014 havde en befolkning på 92.000 i et område på omkring seks kvadratkilometer. Ifølge IDF var området blevet omdannet til et ’terroristfort’ med et omfattende tunnelnetværk. Fra dette område var over 140 raketter blevet affyret ind i Israel efter at operationen var begyndt, lød det fra IDF.

48 timer efter at den ’begrænsede landoperation’ var begyndt, blev Shuja’iyya scenen for et massivt angreb med intense kampe.

Fra lørdag d. 19. om aftenen til søndag d. 20. om morgenen blev Shuja’iyya bombet intenst, og ifølge Amnesty International blev mere end 60 dræbt og mere end 200 såret. Søndag morgen blev fem israelske kampvogne og to pansrede mandskabsvogne angrebet af Hamas, hvorved seks IDF soldater blev dræbt, og en soldat, som formodentlig også var blevet dræbt, blev taget med som gidsel af Hamas. Denne hændelse medførte yderligere intense kampe i Shuja’iyya og gav yderligere anledning til israelsk frygt for, at Hamas skulle forsøge at tage flere IDF-soldater med sig, enten døde eller levende, til hvilket formål tunnelerne var særdeles egnede.

I løbet af søndagen udførtes både artilleri- og flyangreb samtidig med kampe fra hus til hus. Mange bygninger blev ødelagte og mange civile blev dræbt i kampene. Tusinder af civile flygtede fra området i løbet af søndagen. For første gang siden operationens begyndelse, ydede Hamas hård modstand i Shuja’iyya’s byområde.

Hamas var forberedte med bagholdsangreb i form af snigskyttepositioner, selvmordsbombere, vejsidebomber og luremineringer. Civile huse var lureminerede med det formål at få bygninger til at kollapse over IDF soldater. IDF havde imidlertid også forberedt sig og brugte bl.a. hunde til at finde eksplosiver og personer, der havde gemt sig i enten bygninger eller tunneler. Og ligesom tidligere benyttede IDF sig af taktikken ’walking through walls’, altså at banke hul i vægge og bevæge sig igennem disse for at undgå forberedte baghold. Begge parter udviklede nye taktikker og modparten tilpassede sig.

Søndag aften fortsatte med artilleri- og helikopterangreb samtidig med hus-til-hus kampe i Shuja’iyya, hvor ødelæggelserne var størst.

I kampen om narrativerne talte IDF om ’slaget mod terror-tunnelerne’ mens palæstinenserne kaldte det ’Massakren på Shuja’iyya’.

Den 5. august 2014 blev der indgået en våbenhvile, og efter at have ødelagt alle 32 identificerede tunneler, trak IDF sine landstyrker ud af Gaza-striben. Hamas genoptog raketangrebene blot to dage efter, og IDF genoptog luftangrebene indtil den tolvte og vedvarende våbenhvile trådte i kraft den 26. august.

Palæstinenserne fejrede en erklæret sejr over IDF, hvorimod stemningen i Israel var mere blandet. Hamas var ikke besejret, men var blevet tildelt et markant slag. Det blev anslået af israelerne, at Hamas havde godt 2.000-3.000 raketter tilbage af i alt et anslået antal på 10.000 inden operationen og hundredevis af Hamas-militante inklusive flere ledere var blevet slået ihjel. IDF havde mistet 68 soldater og 469 var blevet sårede. Fem israelske civile var blevet dræbt og 261 sårede.

Ifølge FN blev mere end 2.100 palæstinensere dræbt, hvoraf de godt 1.400 var civile, og over 11.000 blev sårede.

Operation ’Protective Edge’ i 2014 forårsagede endnu mere kritik og flere undersøgelser af krigsførelsen end ’Cast Lead’ i 2008-2009. Anklager mod især IDF for manglende skelnen mellem militante og civile og for disproportionalitet i angrebene var talrige.

Selvom kamphandlingerne var afsluttet, fortsatte kampen på narrativer endnu engang. Der kom undersøgende rapporter og mod-rapporter i et på det tidspunkt uset omfang for at vinde legitimitet hos egne befolkninger og i den internationale opinion.