bykamp (militær)

En grundlæggende militær udfordring ved landbaserede styrkers kamp i tæt bebyggede områder er, at det er vanskeligt at træne til. På trods af meget veludbyggede træningsfaciliteter i bykamp, især i Israel og USA, er det svært at kopiere de udfordringer, der dukker op på den virkelige urbane kampplads, såsom civile, der er bange og som måske agerer irrationelt eller panisk. Dertil kommer det virkelige miljø af kampstøj, lugt, fare, usikkerhed og forvirring.

Selv i fredstid gør de fleste byområders fysiske terræn det vanskeligt at flytte store styrker, ikke mindst på grund af tætheden af mennesker, men også tætheden af menneskeskabte strukturer, infrastruktur og trafik. Ligeledes vil fremrykningshastigheden ofte være væsentligt langsommere end i landlige områder. Bygninger vil ofte begrænse sigtelinjen til blot nogle få meter og forringe eller blokere kommunikationen og derved isolere enheder.

En by kan opsluge et stort antal tropper i forhold til andre kamppladser på grund af dens tætpakkede terræn med mange- og ofte høje bygninger, hvorfor den operationelle rækkevidde ofte begrænses. I byområder kan store troppeformationer ikke fungere som én; kun små grupper af soldater er i stand til at holde sammen, hvilket betyder, at beslutningstagningen skal ske på et lavere niveau. På grund af gader og blokke af bygninger er decentral krigsførelse ofte nødvendig, hvilket reducerer fordelen ved at være talmæssigt overlegen. Det er meget svært at kontrollere operationer i tætbebyggede områder, hvilket også øger risikoen for at ramme egne soldater, idet faktisk viden om, hvem der befinder sig hvor hurtigt fortaber sig.

Byen som kampplads er særligt belastende for kombattanterne. For den angribende styrke er problemet, at den forsvarende aktør sandsynligvis har den fordel at kende det fysiske terræn meget bedre og dermed er i stand til at bruge terrænet til sin fordel og forberede kamppladsen med f.eks. fælder og luremineringer og baghold. Desuden er både de fysiske og psykiske belastninger, der møder soldaterne, intense. Den tætte kontakt med fjenden fordrer et vedvarende højt niveau af årvågenhed, og den usikkerhed, der er forbundet med operationer i små grupper, hvor fjenden kan dukke op fra alle sider, og muligvis fra undergrunden, øger det psykiske pres. Derudover kræver operationer i byområder generelt flere ressourcer af både personel, ammunition, forsyninger og medicinsk støtte end andre operationer.

Den grundlæggende forskel mellem operationer i tætbebyggede områder og operationer i andre terræner, er påvirkningen af militære operationer på byens befolkning og omvendt.

Ved at gemme sig blandt civile, i bygninger eller under jorden, kan en forsvarer til en vis grad ophæve de højteknologiske konventionelle styrkers overlegenhed. Muligheden for efterretninger fra luften begrænses, idet det kan være vanskeligt at identificere fjenden. Hertil kan en aktørs mulige brug af bygninger, der er beskyttede af krigens love, som hospitaler og religiøse bygninger, og af civile som menneskelige skjolde, gøre militære operationer meget vanskelige. Den ikke-statslige aktør vil ofte forsøge at blande sig med civilbefolkningen ved ikke at bære uniform, hvorfor det bliver meget svært at skelne kombattanter fra civile med deraf følgende øget risiko for civile tab.

Tunneler eller undergrunden som sådan er blevet skabt eller udnyttet til krigsførelse igennem historien. Under Vietnam-krigen blev tunneller en central del af Viet Congs krigsførelse og Viet Cong gravede tunneller tæt på civile og byggede endda underjordiske byer. I modsætning hertil var de tunneller i Afghanistan, som oprindeligt blev gravet af mujahedinerne i kampen mod russerne, adskilt fra byområder.

I det seneste årti har især Hamas' tunneler i Gaza, ISIS' tunneler i Syrien og Mosul og senest Hizbollahs tunneller vist, at underjordisk krigsførelse er rykket ind i byområdet under og dermed blandt civilbefolkningen. Således er undergrundskrigsførelse blevet en del af bykrigsførelse. Tunneler har spillet en endda væsentlig rolle i fx Hamas' forberedelse til konflikt, og tunneler må også forventes at spille en væsentlig rolle i asymmetrisk krigsførelse i byområder i fremtiden.

• krig
• guerillakrig
• Genèvekonventionerne
• bykampe i Gazastriben 2008-2014