British Columbia.

.

British Columbia, den vestligste provins i Canada; 948.600 km2, 4,4 mio. indb. (2011), heraf 4% indianere. Optaget i føderationen 1871. Hovedstad Victoria, 344.600 indb.; største by Vancouver, 2,3 mio. indb. (begge inkl. forstæder).

Hovedparten af British Columbia er meget tyndt befolket. De fleste bor i det sydvestlige hjørne omkring Georgiastrædet, der adskiller Vancouver Island med hovedstaden Victoria fra det økonomiske centrum Vancouver på fastlandet. Bortset fra enkelte havnebyer er de øvrige byer afhængige af Vancouver, der blev endestation for Canadian Pacific Railway i 1886 og for Trans-Canada Highway i 1962. Her omsættes og forarbejdes en væsentlig del af provinsens primære produkter: træ, fisk, metaller, kul og olie.

Landskabet er bjergrigt; de indre plateauer (800-1200 m) afgrænses af Coast Mountains i vest og Rocky Mountains i øst. Begge bjergkæder har mange gletsjere og høje tinder; højest er Fairweather Mountain (4663 m) på grænsen til Alaska. Plateauerne er gennemskåret af floder og dale, der enkelte steder udnyttes til korndyrkning, frugtavl og kvæghold. Vigtigste landbrugsområde er den frugtbare Okanagan Valley i syd.

Kun 3% af arealet er opdyrket, mens ca. 60% er dækket af nåleskov, som leverer råmaterialer til træindustrien, Canadas største. Den kommercielle træfældning af især douglasgran, rødgran og hemlock (Tsuga canadensis) begyndte på Vancouver Island i 1800-t. og bredte sig herfra til resten af de nedbørsrige kystegne, før vejbyggeri i 1960'erne for alvor satte skub i skovudnyttelsen længere østpå. De største aftagere af skovens produkter — tømmer, finer, cellulose, papir — er USA, Japan og Vesteuropa.

Eksporten af fisk og fiskeprodukter er også betydelig. Fiskeriet foregår ud for de mange øer langs kysten og i beskyttede fjorde, hvor havbrug er almindeligt (laks, ørred, krabber, muslinger). Økonomisk dominerer laks (arter af Stillehavslaks), men fangsten af sild, torsk og helleflynder er også betydelig og danner basis for fiskeindustrier i bl.a. Prince Rupert og Vancouver.

Store forekomster af fossile brændsler findes i Rocky Mountains langs grænsen til Alberta. Udvinding af olie og naturgas begyndte i 1960'erne efter anlæggelse af rørledninger fra områder ved Fort Nelson, mens kulbrydning blev intensiveret med åbningen af den moderne bulkhavn i Vancouver i 1970. Herfra udskibes store mængder kul til Japan på langtidskontrakter. Mineralproduktionen omfatter bl.a. kobber, bly, zink og sølv. Vigtigst er kobber, som udvindes fra åbne miner syd for Kamloops, mens udsmeltningen foregår nær vandkraftværker i Trail og Kitimat. Vandkraftværker er også opført mange andre steder, bl.a. ved Columbia River i sydøst. Derimod har hensynet til laksefiskeri hidtil blokeret for udnyttelsen af den største flod, Fraser River.

British Columbia har en lang række naturskønne provins- og nationalparker, som sammen med mange indianerreservater tiltrækker et stort antal turister.

Historie

I slutningen af 1700-t. udforskede britiske og spanske skibe farvandet ved det nordvestlige Nordamerika, og samtidig gennemrejste britiske og amerikanske pelsjægere det indre af landet, hvor de bl.a. handlede med områdets forskellige indianerstammer. En egentlig bosættelse fandt imidlertid først sted efter guldfund ved Fort Victoria i 1858; samme år oprettede briterne kolonien British Columbia, som blev sluttet sammen med Vancouver Island i 1866 og i 1871 fik status som provins i føderationen Canada.

Efter dannelsen af den såkaldte BC Treaty Commission (1993) har indianske traktatordninger været i fokus. Til resultaterne hører, at nisga'a-folket i den nordvestlige del af staten har fået tildelt et selvstyreområde på ca. 2000 km2.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig