Aa Kirke
Købstaden Åkirkeby opstod omkring den solide middelalderkirke Aa Kirke. Byen var Bornholms oprindelige hovedby, før Rønne blev administrativt centrum.
Af .

Bornholmske byer ligger hovedsagelig langs med kysterne hele øen rundt undtagen ved de stejleste klippekyster på Nordbornholm. De største af byerne med de bedste havne har haft købstadsprivilegier siden middelalderen. Dog er der en undtagelse i Åkirkeby midt på øen, som ikke har nogen havn. Ud over købstæder findes der også stationsbyer og fiskerlejer.

Stationsbyer i stedet for landsbyer

Fra ældre tid har bebyggelsesmønsteret på Bornholm adskilt sig fra det øvrige Danmark, idet landbrugets gårde ikke var organiseret i landsbyfællesskaber. Derfor findes der ikke landsbyer i egentlig forstand på Bornholm, og sognekirkerne ligger typisk frit i landskabet. Til gengæld findes der en række stationsbyer, såsom Østermarie, Klemensker og Rø, hvor byen opstod rundt om De Bornholmske Jernbaners stationer, der blev anlagt fra år 1900 og frem. Disse sent opståede byer minder om landsbyer, og de jernbanestationer, de blev bygget ved, er alle nedlagt i perioden 1952-1968.

Fiskerlejer

Snogebæk ca. 1900
Snogebæk fiskerleje omkring år 1900. Her ses, hvordan fiskerne havde anlagt en havn for enden af en ca. 100 m lang bro. Havnen var den økonomiske livsnerve også i dette lille samfund.
Af .

Fiskerlejerne går tilbage til middelalderen og er typisk orienteret omkring mindre naturhavne (f.eks. Årsdale) eller bådebroer (f.eks. Snogebæk og Balka).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig