Faktaboks

Bistrupkirken
Sogn
Bistrup Sogn
Provsti
Hjørring Søndre Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Hjørring Kommune
Bistrupkirken
Byggeriet af Bistrupkirken blev igangsat af Dronning Margrethe i 1976 og er kendetegnet af de brunlige mursten.
Af .
Licens: CC BY 3.0

Bistrupkirken er en tidstypisk moderne kirke i den sydlige del af Hjørring, hvis byggeri blev igangsat af Dronning Margrethe i 1976.

Kirkebygning

Kirken er opført i 1976-1978 efter tegning af arkitekten Holger Jensen (1918-2004), som stod bag en lang række danske kirker i anden halvdel af 1900-tallet. Kirken, som er bygget af brunlige mursten, består af en række fløje arrangeret omkring to gårdarealer. Hovedfløjen mod nord rummer selve kirkesalen samt et menighedslokale, mens de øvrige fløje har undervisningslokaler, pejsestue, køkken og depot.

Kirkens indre

Kirkens indre er i høj grad præget af materialevalget. De brune murstensflader dominerer både mure og gulve, som giver kontrast til det hvidmalede, bjælkebårne loft. Langs to af væggene i kirken løber et pulpitur, altså en balkon, hvor der foruden orglet er ekstra siddepladser.

Inventar i Bistrupkirken

Kirkens inventar stammer overvejende fra opførelsestiden, bl.a. med en enkel træprædikestol tegnet af kirkens arkitekt, mens altret og døbefonten er udført af kunstneren Bent Exner.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig