Faktaboks

Basim Khandaqji
باسم خندقجي
Født
1983, Nablus, Palæstina

Basim Khandaqji er en palæstinensisk forfatter, som d. 28. april 2024 vandt han Den internationale pris for arabisk litteratur for sin roman A Mask, the Colour of the Sky (2023). Siden 2004 har han siddet i israelsk fængsel, hvor han afsoner en tredobbelt livstidsdom.

Khandaqjis livstidsdom

Basim Khandaqji blev som 21-årig i 2004 arresteret af det israelske politi og anklaget for terrorisme. Han blev idømt tredobbelt livstid for planlægningen af og deltagelsen i et selvmordsangreb på Carmel Market i Tel Aviv, hvor tre blev dræbt og mere end 50 såret.

Uddannelse og forfatterkarriere

Inden Basim Khandaqji blev fængslet, studerede han journalistik ved al-Najah Nationale Universitet i NablusVestbredden. I fængslet indskrev han sig på al-Quds Universitet, hvor han har gennemført en uddannelse i statskundskab med speciale i Israelske Studier.

Allerede inden han blev fængslet, skrev Khandaqji noveller. Han er fortsat med at skrive og har udgivet digtsamlinger, romaner og artikler om litteratur, politik og om kvindelige palæstinensiske aktivister og indsatte i israelske fængsler.

Vinder af Den internationale pris for arabisk litteratur

Den 28. april 2024 modtog Basim Khandaqji Den internationale pris for arabisk litteratur for sin roman A Mask, the Colour of the Sky, som udkom på forlaget Dar al-Adab i 2023. Da Basim Khandaqji ikke selv kunne deltage i prisoverrækkelsen, modtog forlaget på hans vegne prisen, som både består af 50.000 dollars og finansiering af oversættelse til og udgivelse på engelsk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig