Vestbredden

Palæstina. Situationen i de selvstyrende områder i Gazastriben og på Vestbredden. Palæstinenserne har fuldt selvstyre i de lilla områder (A-zoner), i de brune områder (B-zoner) har palæstinenserne kun delvis kontrol, og de hvide områder (C-zoner) er under fuld israelsk kontrol.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Vestbredden, landområde vest for Jordanfloden, der fra 1950 og indtil Seksdageskrigen i 1967 var en del af staten Jordan; 5880 km2. Den østlige grænse udgøres af Jordanfloden, der samtidig er områdets vigtigste kilde til vandforsyning. Mod nord, vest og syd støder området op til staten Israel. Op mod grænsen til Israel ligger en smal stribe frugtbar agerjord, men den største del af området er et tørt og kuperet højland med småbjerge gennemskåret af dale med græsningsområder og smålandbrug. I den østlige del skråner landskabet ned mod Jordandalen.

Vestbredden har generelt varme og tørre somre og kølige vintre med nogen nedbør. Varmest er der i Jordandalen, mens højlandet har et lidt køligere klima. Vestbredden modtager i gnsn. 100 mm regn årlig. Befolkningen omfatter ca. 2,1 mio. (2013). Hertil kommer de israelske bosættere samt israelerne i Østjerusalem, i alt mere end 500.000. Foruden i Østjerusalem og de sydligt beliggende byer Betlehem og Hebron bor de fleste palæstinensere i den nordlige del i byområderne Ramallah, Nablus, Jenin og Tulkarem. Den palæstinensiske befolkning er meget ung. Det anslås, at 45% er under 15 år. 687.000 eller lige under 30% af indbyggerne er af UNRWA klassificeret som flygtninge. Af disse er over 150.000 bosat i 19 flygtningelejre.

Den økonomiske vækst i Gaza og på Vestbredden har siden Osloaftalen i 1993 været præget af store udsving (se Principaftalen). Landbruget er det vigtigste erhverv; der dyrkes primært citrusfrugter, oliven, grøntsager og kartofler, og en udbygning af denne sektor forekommer at være den mest oplagte vækstmulighed. Det kniber med at få gang i en eksport, der kan puste liv i økonomien. Denne hviler på tilskud fra internationale donorer og indtægter fra de palæstinensere, der arbejder i Israel. Sidstnævnte indtægt er usikker, fordi Israel jævnligt har lukket grænserne mellem Vestbredden og det egentlige Israel. De tidligere ret betydelige indtægter fra migrantarbejdere i landene ved Den Persiske Golf faldt dramatisk i forlængelse af Golfkrigen i 1990-91, men voksede i sidste del af 1990'erne. Den økonomiske situation på Vestbredden er efter årtusindskiftet blevet forværret, bl.a. som en følge af magtkampen mellem Hamas og Fatah i de palæstinensiske områder.

Historie

Vestbredden. Den omstridte mur, som modstandere og tilhængere kalder hhv. en apartheidmur og et sikkerhedshegn. Den Internationale Domstol i Haag har kendt byggeriet i strid med folkeretten, men Israel underkender domstolens autoritet på området. Fotografi fra januar 2004.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Vestbredden var en del af det britiske mandat Palæstina, indtil Transjordanien i 1948 sikrede sig kontrollen og i 1950 annekterede området. Samtidigt ændredes navnet til Jordan. Under Seksdageskrigen i 1967 blev Vestbredden besat af Israel. FN-resolution nr. 242 pålagde Israel at trække sig tilbage til grænserne før krigsudbruddet i juni 1967, men det er aldrig sket. I forbindelse med den første Intifada opgav kong Hussein i 1988 det jordanske krav på Vestbredden, hvormed vejen banedes for PLOs udråbelse samme år af en palæstinensisk stat bestående af Vestbredden og Gaza med Østjerusalem som hovedstad. Med indgåelsen af Principaftalen mellem PLO og Israel i 1993 blev vejen banet for delvis palæstinensisk kontrol med Vestbredden og Gaza. I 1994 blev det palæstinensiske selvstyre formelt etableret og den nye palæstinensiske administration fik fuld kontrol over en del af det område, Israel havde holdt besat siden 1967.

Den oprindelige aftale stillede i udsigt, at hele området med tiden skulle overdrages til palæstinensisk kontrol, men hyppige uoverensstemmelser mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre førte ikke de ønskede ændringer med sig. Med fredsprocessens sammenbrud i 2000 skærpedes modsætningerne og resulterede i september i udbruddet af en ny intifada. Israel har siden indgåelsen af Principaftalen fortsat anlæggelsen af nye bosættelser på Vestbredden, og terrorangreb på civile i Israel førte i marts-april 2002 til en massiv israelsk militær offensiv mod flere byer på Vestbredden. I 2003 påbegyndte Israel opførelsen af en mur anlagt på erobret palæstinensisk territorium med henvisning til, at kun en sådan kunne forhindre selvmordsbombere fra Vestbredden i at nå byer i Israel. Muren har gjort det praktisk umuligt for mange palæstinensiske bønder at komme til deres marker.

Den økonomiske fremgang, der prægede Vestbredden i de første år efter etableringen af det delvise palæstinensiske selvstyre, bl.a. med betydelige ressourcer stillet til rådighed af det internationale samfund, er siden 2000 blevet fulgt af stagnation og voksende økonomisk elendighed. I begyndelsen af 2006 vandt Hamas majoriteten i det parlæstinensiske parlament og siden har både USA og EU standset hovedparten af bistanden. Situationen tilspidsedes yderligere i 2007, da voldsomme kampe brød ud, dog primært i Gaza, mellem tilhængere af Hamas og Fatah. Kampene mundede ud i, at Hamas kontrollerede Gaza, mens Fatah fik magten i Vestbredden. Først i 2011 kom det til en fredsaftale mellem de to grupperinger, men delingen af de to territorier fortsatte. Ved et lokalvalg i Vestbredden i 2012 opnåede Fatah blot to femtedele af stemmerne og mistede megen indflydelse.

Se også Palæstina.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Vi mangler en fagansvarlig for Israel, Palæstina og Jordan

Vil du være fagansvarlig? Kontakt os