Siden 1916 har B.T. leveret både underholdende, afslørende og let fordøjelige nyheder som en af landets to største tabloidmedier i skarp konkurrence med Ekstra Bladet. I 2022 besluttede avisen, at den fra årets udgang stoppede som printavis og er derefter alene udkommet digitalt. Hovedsitet er bt.dk.
I 2012 skiftede B.T. stavemåde til BT - altså uden de to punktummer. I 2018 vendte mediet tilbage til at kalde sig B.T.
B.T. er udgivet af Berlingske Media og er i sit ideologiske udgangspunkt et borgerligt, konservativt medie. Historisk har dette kun været svagt markeret, og fra 1975 har den erklæret sig som politisk uafhængig.
Retningen har dog i perioder været en klar del af mediets profil og journalistik. Senest er den politiske linje markeret stærkere bl.a. med etableringen i 2024 af en politisk podcast med titlen ”Borgerligt Tabloid,” som ifølge B.T. ”sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden.”
Som andre medier blev B.T.’s kommercielle profil og grundlag væsentligt udfordret af den faldende efterspørgsel på de trykte aviser fra 1990’erne, og mediet var et af de første til succesfuldt at omstille sig ved at skabe en stor digital medieplatform.
Således var B.T. fra begyndelsen af 2023 også det første af de gamle trykte medier til helt at stoppe med at udkomme på print for i stedet fuldt og helt at satse på digitalt medieindhold. Det markerede slutningen på en æra i dansk avishistorie.
Fra B.T. udkom for første gang i 1916, var danskerne i over 100 år vant til, at der hver dag var to tabloide tilbud at vælge imellem. Her kunne man blive opdateret på hovedsageligt nyheder, sport, underholdning, kriminalitet og den lejlighedsvise hårdtslående, journalistiske afsløring.
Idéen med udgivelse af B.T. fra Det Berlingske Hus var at tilbyde et medie med en bred appel og letforståelig og lettilgængelig nyhedsdækning som et alternativt til Danmarks ældste avis, Berlingske Tidende.
B.T. udvidede således udbuddet af tabloidjournalistik med Ekstra Bladet som sin største konkurrent. Nyheder om kendte med et sensationelt præg blev højt prioriteret samtidig med, at der blev givet plads til nyheder om politik, sport og samfundsforhold.
Efter en kraftig vækst i 1920'erne oplevede bladet en stagnation på grund af 1930'ernes barske økonomiske og politiske vilkår. Bladet opnåede dog fornyet oplagsfremgang fra 1937 ved at opprioritere det almene nyhedsstof.
Under Besættelsen 1940-45 faldt oplaget, og B.T. fik et anspændt forhold til tyskernes censur.
I 1944 tiltrådte en ny ledelse, der flyttede vægten yderligere over på et komplet nyhedsudbud sat sensationelt op med overvægt af sport, kriminal- og personstof sammen med en højt prioriteret billeddækning. Oplaget steg og B.T. udkom nu tidligt på formiddagen og blev i stigende grad udbragt til salg over hele landet.
I 1953 bragte B.T. sin hidtil største, journalistiske afsløring, som også gav bladets første Cavlingpris. Journalist Per Arboe-Rasmussen lavede historien om, at fire af besættelsestidens farligste forbrydere i al hemmelighed var blevet benådet og løsladt fra fængslet. Journalisten var personligt involveret i historien. Få måneder før befrielsen i 1945 var hans bror blevet henrettet af Gestapo. Per Arboe-Rasmussen deltog ved den efterfølgende retssag. Nogle år efter genkendte han en af morderne på Strøget i København, hvilket førte til afsløringen.
Fra sidst i 1960'erne mødte B.T. øget konkurrence fra det journalistisk mere aggressive Ekstra Bladet, der vandt overtaget sidst i 1970'erne efter at den slagfærdige chefredaktør, Victor Andreasen, var kommet til.
Efter 1982 havde de to blade på skift det største oplag i dansk presse med op til 240.000 daglige eksemplarer, indtil nedgangen ramte fra 1990’erne.
I samme periode udmærkede B.T. sig ofte med kreative ordspil på forsiden. Ikke mindst i forbindelse med sportsbegivenheder. Den største af dem fra Danmarks sejr i EM-finalen ved EM i fodbold i 1992, som B.T. hyldede med overskriften ”SåDanmark” på spisesedlen dagen efter 27. juni 1992. Den dag solgte B.T. 341.300 eksemplarer, hvilket er rekorden for flest solgte aviser på én dag.
10 år senere var 2002 et stort nyhedsår for B.T. Først kunne hofreporter, Bodil Cath i februar lave et interview med Prins Henrik, der fra kongehusets vinslot i Caïx i Frankrig fortalte om at føle sig degraderet til nummer tre i kongehuset efter Dronning Margrethe og daværende Kronprins Frederik.
Senere samme måned afslørede B.T. historien fra Farum om Venstre-borgmester Peter Brixtoftes vinforbrug, forholdet mellem Farum Boldklub og kommunen, hemmelige lån samt generel ubalance i kommunens økonomi.
I perioden 2001-07 blev B.T. udgivet af et selvstændigt selskab under De Berlingske Dagblade, der igen ejedes af Berlingske Media, men udgives siden som en del af det samlede udgiverselskab for koncernens betalte dagblade.
B.T. adskilte sig i samme periode gradvist fra Ekstra Bladet. Under daværende chefredaktør Arne Ullum skulle B.T. lave en ”begavet tabloidavis” med fokus på især sundhed, kvinde- og forbrugerstof og have et mere familieorienteret image. Det blev formidlet til forsideoverskrifter som ”Fjern det livsfarlige mavefedt” og ”Sådan taber du 5 kilo”.
Siden dengang har skiftende chefredaktører forsøgt at drive BT fremad i et mediemarked i modstrøm. Heriblandt Olav Skaaning Andersen, Peter Brüchmann og Michael Dyrby. Under førstnævnte fandt B.T. sig som centrum for to af dansk pressehistories mest kontroversielle sager.
Den første begyndte i 2010 og handlede om daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. I en række artikler problematiserede bladet, at statsministeren mand, Stephen Kinnock, betalte schweizisk indkomstskat, fordi han arbejdede i alpelandet og havde en lejlighed dernede, mens englænderens familie boede i Danmark.
Sagen udviklede sig dramatisk frem mod Folketingsvalget i september 2011.
I september 2010 offentliggjorde Helle Thorning-Schmidt SKAT’s afgørelse i sagen, hvor det blev konstateret, at hendes mand ikke var skattepligtig i Danmark. I efterspillet modtog statsministerparret kritik for, at de ikke offentliggjorde hele afgørelsen fra SKAT på ni sider, men kun de to linjers konklusion.
Det kulminerede en uge før valget til Folketinget i 2011, da B.T. bragte de fulde ni sider om statsministerens skatteforhold. Helle Thorning-Schmidt var ”dybt rystet over, at den slags oplysninger kunne komme ud af SKAT,” og Skattesagskommissionen blev nedsat efter Folketingsvalget for at kortlægge lækage og embedsmisbrug.
En anden sag i de år med B.T. i en hovedrolle blev af den tidligere chef for TV-avisen og lektor i journalistik, Lasse Jensen, kaldte den i Information for ”den værste journalistskandale i mands minde".
Sagen udfoldede sig i december 2015 med sportsjournalisten Michael Qureshi i en hovedrolle. På det tidspunkt arbejdede Qureshi på Ekstra Bladet, men TV3 Sport afslørede, at han i en række tilfælde enten havde skrevet artikler sammen med udenlandske sportsjournalister, som ikke eksisterede og havde citeret fire-fem fiktive journalister i sine egne artikler under navne som Oscar Rodriguez og Francesco Pierini.
Qureshi havde i årene 2001 – 2015 arbejdet som sportsjournalist på BT og havde i den tid bemærket sig med et stort kildenetværk af udenlandske sportsjournalister, som han brugte til at komme tættere på fodboldstjernerne og i enkelte tilfælde få interviews med. Problemet var, at kilderne i mange tilfælde enten ikke eksisterede eller ikke havde talt med journalisten. Det fik BT til at trække 309 artikler artikler tilbage efter en tre måneder lang undersøgelse af sagen.
Midt i den turbulente tid for B.T.’s journalistik omlagde man succesfuldt forretningen og blev et af Danmarks mest benyttede digitale medier.
Det var nødvendigt, da printoplaget i løbet af 00’erne var dykket under 100.000 på hverdage og i 2013 var nede på omkring 50.000 daglige eksemplarer.
I 2016 slog B.T. sig sammen med gratisavisen Metroxpress i selskabet BTMX under Berlingske Media, der med en fælles redaktion fortsat ville udgive begge medier.
I samme proces blev chefredaktørerne Olav Skaaning Andersen og Karl Erik Stougaard afskediget. Det blev begyndelsen på en omskiftelig periode i den øverste ledelse af B.T. Således havde B.T. fem forskellige ansvarshavende chefredaktørerer i årene 2016 – 2023
I samme periode tog disse skiftende chefredaktør løbende skridt til en udfasning af B.T. som tryk dagblad. I 2020 udkom B.T. kun som betalingsavis i weekenderne, mens den var gratisavis på hverdage.
Dermed satsede B.T. målrettet på sit digitale indhold og på annonceindtægter og blev i 2021 med bt.dk det mest besøgte, digitale medie i Danmark. Denne position blev dog overtaget af ekstrabladet.dk mod slutningen af 2022. Ekstrabladet.dk fastholdt førerpositionen i både 2023 og 2024.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.