Arabia

Arabia, keramisk fabrik i Helsinki, Finland, grundlagt 1874 som datterselskab af Rörstrands porslinsfabrik i Stockholm; blev finsk 1916 og indgik 1947 i Wärtsiläkoncernen.

Arabia har fremstillet teknisk keramik og almindelig brugskeramik foruden figurer og pyntegenstande i porcelæn og fajance, men den er også blevet kendt for sin kunstnerisk betonede produktion af bl.a. stentøj, formgivet af billedkunstnere og kunsthåndværkere som Toini Muona (1904-85), Friedl Holzer-Kjellberg (1905-93) og Kyllikki Salmenhaara (1915-81).

1946 blev Kaj Franck chefdesigner, og han skabte fremragende servicer, fx Kilta, i enkle former og klare farver.

Et museum blev 1984 åbnet på fabrikken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig