Faktaboks

Kaj Franck
Født
9. november 1911, Viborg, Finland (i dag Vyborg, Rusland)
Død
26. september 1989, Helsinki
Virkested
Finland
Kaj Franck
Af /Museiverket.
Licens: CC BY 4.0

Kaj Franck var en finsk designer og en central figur i moderne finsk design. Han arbejdede som glasformgiver ved Iittala (1946-1950) og Notsjö (1950-1976).

Fra 1946 var Franck formgiver af keramik ved Finlands største keramikfabrik Arabia, og i årene 1968-1973 var han kunstnerisk leder samme sted. Kaj Franck arbejdede også med tekstil-, møbel og belysningsdesign.

Kaj Francks formsprog

Kilta
Tekande i serien Kilta, tegnet for Arabia.
Af /Helsingfors stadsmuseum.
Licens: CC BY 4.0

Francks gennemarbejdede, enkle brugsting havde udgangspunkt i den klassiske modernisme, men hentede også inspiration i japansk enkelhed og abstrakt kunst. I årene 1948-1953 udformede han Kilta, der senere blev kendt som Teema, et service med dele, som kan kombineres frit efter behov, i enkle geometriske former og med farvevariationer.

Siden er Teema blevet dekoreret med motiver fra Tove Janssons Mummitrolds-univers og har opnået en stor popularitet; ofte kaldes de "mummikoppper" på dansk.

Kunstglas og brugsglas

For Nuutajärvi Notsjö formgav Franck både kunstglas og serieproducerede brugsglas. «Prisma» var en serie vaser med et farvet inderlag og et klart yderlag, og skrå slebne sider, som blev lanceret i 1950-erne. Drikkeglasset «Kartio» fra 1958 er en anden af hans klassikere.

Franck var en af de mest betydelige designere i efterkrigstidens Finland, og en fremtrædende representant for Scandinavian design. Det sociale aspekt i "vackrare vardagsvaror" prægede hans gerning, bl.a. som lærer fra 1945 ved Konstindustriella läroverket i Helsinki.

Læs mere i Den store danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig