Anne L'Huillier er en fransk-svensk fysiker, der i 2023 fik Nobelprisen i fysik sammen med franskmanden Pierre Agostini og ungarsk-østrigske Ferenc Krausz for deres opfindelser af eksperimentelle metoder indenfor attosekundvidenskab, der benyttes til at undersøge elektronernes færden inde i atomer og molekyler.
Anne L'Huilliers forskning spænder over både teoretisk og eksperimentel fysik.
I 1987 opdagede L'Huillier, at når hun sendte infrarødt laserlys igennem en ædelgas, opførte lyset sig på en helt speciel måde, der gjorde det muligt at skabe ekstremt korte lyspulser eller lysglimt. I publikationer i 1991 og 1994 gav L'Huillier og hendes medarbejdere selv en teoretisk forklaring på denne effekt, der skyldes enkelte elektroners opførsel i gassens atomer, når de bombarderes med det infrarøde laserlys. I løbet af 1990'ernes anden halvdel efterprøvede L'Huillier og hendes forskergruppe teorien eksperimentelt.
De lyspulser man kan skabe på den måde, har en varighed i atto-sekundområdet, som netop matcher den hastighed, hvormed elektronprocesser sker i atomer og molekyler. Et attosekund svarer til at dividere et sekund med 1000 seks gange. Sådanne attosekund-lyspulser blev første gang skabt og målt i 2001 af henholdsvis Pierre Agostini og Ferenc Krausz og deres respektive forskningsgrupper.
Anne L'Huillier er uddannet i sin fødeby Paris. Hun fik sin ph.d. fra Pierre et Marie Curie-Universitetet i Paris i 1986. Efter forskellige forskningsstillinger i Paris, Sverige og USA blev hun i 1995 lektor ved Universitetet i Lund, og i 1997 blev hun professor samme sted. I 2004 blev hun medlem af Det Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.