Alternative für Deutschland med informantionsstand i byen Uelzen i 2016
Valgplakater for AfD under valgkamp i Thüringen i 2019

Alternative für Deutschland, AfD, er et tysk politisk parti, som står for en højrepopulistisk, indvandrerkritisk og EU-skeptisk linje. Det blev dannet i 2012 som Wahlalternativ 2013 på baggrund af en kritik af Tysklands Eurozone-politik og skiftede navn året efter.

Ved valget til Forbundsdagen i 2013 opnåede AfD 4,3 % af stemmerne og kom dermed ikke over 5 %-spærregrænsen. Ved valget til EU-parlamentet i 2014 fik partiet 7,1 % af stemmerne og fik dermed syv pladser.

Effekten af flygtningekrisen i 2015-2016

Oven på flygtningekrisen i 2015 fik AfD stor tilslutning var Landdagsvalgene i 2016 på mellem 13 % i Rheinland-Pfaltz og 24 % af vælgerne i Sachsen-Anhalt. Ved forbundsdagsvalget året efter fik partiet 13 % af stemmerne og blev det tredjestørste parti i Forbundsdagen. Denne tilslutning er dog ikke blevet konverteret til en tilsvarende politiske indflydelse, idet partiet ligesom Die Linke i vidt omfang holdes ude af mainstream-partierne.

Omvendt har AfD’s vælgersucces påvirket den siddende regerings udlændingepolitik i mere restriktiv retning. Op til valget i 2017 foreslog det kristelig-demokratiske daværende regeringsparti CDU/CSU – ligesom AfD – strammere udvisningsprocedurer, begrænsningerne i familiesammenføringerne og en styrkelse af politiet med mere mandskab og flere beføjelser. CDU foreslog også transitzoner ved grænserne, hvor flygtninge med en uklar status skal anbringes, og så skal militæret have bedre muligheder for at hjælpe politiet i krisesituationer. I det hele taget er der sket en ’konservativ vending’ i det politiske liv i Tyskland. Den er blevet ’mainstream’ i de borgerlige partier og endda i et vist omfang hos partierne til venstre.

AfD's påvirkning af andre partier

Også i værdipolitikken har AfD påvirket især CDU, hvor ledende medlemmer nu i lighed med AfD taler om, at det tyske samfund ikke kun skal baseres på sproget, velfærden og grundloven, men også på tysk kultur, kristen arv, fælles historie og bestemte normer. Indvandrere skal ifølge dette standpunkt tilpasse sig den tyske hovedkultur – på tysk Leitkultur – men CDU mener dog ikke i modsætning til AfD, at ønsket om en tysk Leitkultur skal fremmes via juridisk bindende reguleringer.

Ved Forbundsdagsvalget den 24. september 2017 blev AfD for første gang repræsenteret i Forbundsdagen. Partiet opnåede 12,6 % af stemmene og blev med 94 mandater landets tredjestørste parti. Efterfølgende meldte en af partiets stiftere, Frauke Petry, sig ud af AfD og fortsatte som løsgænger. Partiet ledes i dag af Jörg Meuthen og Tino Chrupalla.

I 2021 besluttede Tysklands indenlandske efterretningstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV), at kategorisere Alternative für Deutschland (AfD) som en mistænkelig organisation på grund af, at visse medlemmer har højreekstreistiske sympatier. Det giver grundlag for at overvåge visse dele af partiets aktiviteter.

Fremgang i 2023

AfD har i 2023 oplevet fremgang. I nogle meningsmålingerne har partiet overhalet SPD og står til over tyve procent af stemmerne, hvis der var forbundsdag i slutningen af 2023. Ved de seneste delstatsvalg i efteråret 2023 i Hessen og Bayern er AfD gået meget frem til henholdsvis 18 og 15 procent. Der er tale om vesttyske delstater, hvor partiet ikke tidligere stod stærkt. Vælgerundersøgelser har vist, at det primært er ønsket om en opstramning af udlændingepolitikken og sekundært et ønske om en bedre kriminalitetsbekæmpelse, der har fået vælgerne til at skifte til AfD.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig