Alstrup Kirke (Jammerbugt Kommune)

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Alstrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirken var oprindeligt bygget med et kor, der var smallere end skibet, men dette blev allerede tidligt i middelalderen erstattet af et bredere kor, som udefra derfor ligner en forlængelse af skibet.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Selvom det oprindelige kor blev erstattet i middelalderen, er muren mellem koret og skibet fx stadig den oprindelige. Også kirkens to oprindelige døre er bevaret. Den søndre dør forbinder i dag våbenhuset og skibet, mens norddøren er skjult bag senere tilmuringer.

I senmiddelalderen gennemgik kirken store forandringer. Foruden skibets forlængelse mod vest og opførelsen af tårnet, gav man også kirkerummet sine høje, hvælvede lofter, som endnu præger kirkens indre. Skibets forlængelse mod vest er tydeligt synlig, idet byggematerialet ændrer sig fra granitkvadre til munkesten – et af middelalderens foretrukne byggematerialer.

Klokketårnet på kirkens vestende er kirkens kendetegn. Det er opført på en stor, spids bue, som er åben ud mod vest. I modsætning til de fleste kirker har Alstrup Kirke derfor heller ikke et decideret tårnrum, som indgår i det øvrige kirkerum. Øverst har det slanke tårn stejle, spidse gavle i øst og vest.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med indridset zigzag-mønster på kummen og runde buer på foden.

Kirkens altertavle er en lille og forholdsvis enkel renæssancetavle. Øverst på dens trekantede gavl kan man se et Kristusmonogram sammensat af bogstaverne ”IHS”, som står for ”Iesus Hominum Salvator” – latin for ”Jesus, menneskets frelser”. Det store maleri i midten af altertavlen er yngre og forestiller Kristus i Emmaus Have.

Prædikestolen er fra 1700-tallet. Den er udsmykket med malerier af tre af evangelisternes symboler – mennesket for Matthæus, Markusløven og Lukasoksen. Det sidste evangelistsymbol, Johannes’ ørn, er der ikke blevet plads til på prædikestolen.

Af gravminder kan nævnes en gravsten fra 1729 i våbenhuset.