Algirdas Julien Greimas

Faktaboks

Algirdas Julien Greimas
født:
1917
død:
1992

Algirdas Julien Greimas, 1917-1992, litauisk-fransk sprog- og litteraturforsker.

Med stor gennemslagskraft lancerede Greimas i 1960'erne den klassiske logiske firkant, "sommerfuglemodellen", for at indkredse betydningens grundstruktur.

Netop semantikkens komplekse felt blev hans hovedområde med Sémantique structurale (1966, da. overs. 1974), der rummer en analyse af betydningens mindsteelementer. Han beskriver her i en udbygning af V. Propps teorier den elementære fortællings grundlæggende strukturer, herunder aktantmodellen.

Greimas, der foruden i Saussures strukturalisme fandt inspiration hos både Louis Hjelmslev og Viggo Brøndal, fik i 1970'erne og 1980'erne stor betydning for dansk semiotik.

Boks

Algirdas Julien Greimas. Sommerfuglemodellen blev i løbet af 1970'erne en udbredt model, bl.a. til beskrivelse af tematiske kontrastpar i en fortælling. De vandrette relationer betegnes som kontrære, de diagonale som kontradiktoriske, mens det har knebet med en præcisering af de lodrette relationers karakter. Modellen tillægges ofte Greimas, der benyttede den flittigt, men den stammer egentlig fra den aristoteliske logik.

Sommerfuglemodellen blev i løbet af 1970'erne en udbredt model, bl.a. til beskrivelse af tematiske kontrastpar i en fortælling. De vandrette relationer betegnes som kontrære, de diagonale som kontradiktoriske, mens det har knebet med en præcisering af de lodrette relationers karakter. Modellen tillægges ofte Greimas, der benyttede den flittigt, men den stammer egentlig fra den aristoteliske logik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig