Viggo Brøndal var en dansk filolog. Efter studier ved Københavns Universitet studerede han 1912-1913 fransk og indoeuræisk hos bl.a. Antoine Meillet i Paris. Han var lektor i dansk ved Sorbonne 1925-1928. Fra 1928 til sin død var han professor i romanske sprog ved Københavns Universitet.
I modsætning til datidens faglige tradition var Brøndal stærkt sprogfilosofisk orienteret. Refleksioner over sproglige indholdskategorier førte ham tidligt i kontakt med Ferdinand de Saussures strukturalisme og Nikolay Sergeyevich Trubetskojs fonologi, og i forlængelse heraf blev han i 1932 medstifter af Lingvistkredsen, hvor han i med- og modspil med Louis Hjelmslev kom til at præge danske lingvister, fx Paul Diderichsen og Knud Togeby.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.