Aktantmodel, skema til indholdsanalyse af handlingsforløb i romaner og noveller. A.J. Greimas introducerede aktantmodellen i Strukturel semantik (1966, da. 1981) og tillagde modellen generel gyldighed for analysen af episke tekster.

Greimas opstiller modellen ved at reducere og forenkle den liste over skurke, helte, hjælpere og modstandere i russiske folkeeventyr, som V. Propp var nået frem til i Eventyrets Morfologi (1928, da. 1974).

Tekstens handling og konflikt anskues i aktantmodellen ud fra subjektets ønske om at opnå et givet objekt og i forhold til subjektets modstander og hjælper. Endvidere beskriver modellen, hvorledes objektet meddeles eller flyttes fra en giver til en modtager.

Soldaten, der er hovedperson, har som projekt at vinde prinsessen. Trolden er hans modstander, fx ved at holde prinsessen i fangenskab. En gammel kone fungerer som hjælper, fx ved at give soldaten et magisk sværd som tak for hans godhed. Kongen er i eventyret den, der har magten til at give eller overdrage prinsessen til modtageren, der ofte er identisk med eventyrets subjekt: Det er soldaten, der skal have prinsessen og det halve kongerige.

Aktantmodellen har haft stor indflydelse på dannelsen af mere komplekse analysemodeller, som også beskriver tekstens udsigelse; den udgør fortsat en omdiskuteret, men vigtig reference for fortælleteori og semiotik.

Aktantmodellen er blevet kritiseret i især læserorienteret litteraturteori for at være for generel i sin tekstbeskrivelse og savne overvejelser om tekstens æstetiske virkemidler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig