Akko

Akko er en by i det nordvestlige Israel; 47.200 indbyggere (2012), heraf ca. 67% jøder. Byen, som ligger ved nordenden af Haifabugten, har en stor fiskerihavn og en række moderne industrier; er desuden et yndet turistmål pga. sine historiske seværdigheder: Citadellet, Den Store Moské og kirker er fra korstogstiden og er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. De igangværende udgravninger i byen har hidtil blotlagt under 10% af de historiske bygninger. Nord for byen ligger graven for Bahaullah, den iranske grundlægger af religionen bahai.

Stedet har været beboet fra omkring 2000 f.v.t., og der er bl.a. fundet potteskår med fønikisk skrift fra 400-tallet f.v.t. I hellenistisk og romersk tid hed byen Ptolemais; den var en vigtig havneby og handelscentrum.

Under den ummayyadiske kalif Muawiyah ibn Abi Sufyan blev Akko base for kaliffens nye flåde, der herfra årligt iværksatte angreb på Det Byzantinske Rige.

Byen blev i 1104 erobret under det tredje korstog og var under navnet St. Jean d'Acre en af korsfarernes betydeligste besiddelser i Palæstina, indtil den egyptiske sultan Saladin i 1187 tilbageerobrede den. Fra 1191 til 1291 var byen igen på kristne hænder.

Akko forfaldt fra begyndelsen af 1300-tallet, og først i midten af 1800-tallet fik byens havn atter betydning. Havnen i Haifa overtog meget af Akkos havns besejling under den britiske mandatperiode.