Akhnaton

Akhnaton var egyptisk konge 1379-1362 f.v.t.

Akhnaton besteg Egyptens trone som Amenophis 4. og var gift med dronning Nefertiti. Han antog solskiven Aton som rigsgud på bekostning af de traditionelle guder og ændrede i sit regeringsår 2/3 sit navn til Akhnaton, 'den, der er til nytte for Aton'.

Læren om Aton som verdensskaber og Akhnaton som gudens eneste forkynder fandt udtryk i den store solhymne, der muligvis er forfattet af kongen selv og ligner Salme 104 fra Det Gamle Testamente (den israelitiske salmeforfatter har formodentlig kendt solhymnen og bearbejdet den).

Han tog de praktiske konsekvenser af sin tro ved i år 5 af sin regeringstid at forflytte landets religiøse hovedstad fra Theben til et uberørt område i Mellemegypten, nu kendt som al-Amarna.

Billedprogrammet, der udsmykkede templer og embedsmandsgrave, udtrykte kongens doktrin i let forståelig form: Kongen og hans familie er i fokus som bindeled mellem menigmand og guden. Deres dagligdagsbeskæftigelser får derved rituel betydning.

Under kongens vejledning skabte billedkunstnerne en original tradition, specielt med hensyn til fremstilling af menneskefiguren, som udviser en realisme, der grænser til karikatur.

Akhnaton blev afbildet med kvindelige former, sandsynligvis for at forene det mandlige og det kvindelige skaberprincip i én person, nemlig hans egen, og med stærkt hvælvet kranium for at understrege det barnlige nyskabte. Fremstillinger af privatpersoner tilpassede sig dette idealbillede.

Væsentlige begivenheder i Akhnatons regeringstid var regeringsjubilæer år 2/3, 6/7, 9/10 og måske år 12/13, samt modtagelse af tribut fra udlandet år 12/13. Kongen blev muligvis begravet i den grav, han lod udhugge i al-Amarna. Han blev streget af kongelisterne og af eftertiden omtalt som "kætteren fra Amarna". Akhnatons kunstneriske og religiøse revolution satte sig ingen varige spor.