Aton er et egyptisk navn for Solen som himmellegeme, dvs. solskiven til forskel fra solguden. Solguden kaldes dog lejlighedsvis Aton.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Aten. På egyptisk blev navnet formentlig udtalt Jati.
Under Akhnatons religiøse reform blev Aton således en betydningsfuld del af både kongens og den reformerede solguds navn. Reformen indebar, at man i stedet for mytologiens mange guder skulle dyrke den ene gud, der hver eneste dag viste sig på himmelen; her var navnet Aton helt ideelt. Det altdominerende religiøse motiv i denne periode, dvs. omkring 1360 f.v.t., er billedet af kongen alene eller af den kongelige familie, der dyrker Solen under åben himmel.
Solens stråler er ofte udstyret med hænder, der rækker tegnet for liv, ankh, ned til de kongelige.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.