al-Amarna

Artikelstart

Al-Amarna, Tell el-Amarna, landsby i Mellemegypten ca. 70 km nord for Asyut. Øst for byen ligger ruinerne af Akhetaton, '(solskiven) Atons horisont', Egyptens religiøse centrum, der ca. 1348 f.Kr. blev grundlagt af kong Akhnaton. Kongen lod indhugge tekster i klipperne på begge sider af Nilen for at markere byens skel. Planen var at bygge fem templer til solguden, paladser og grave til kongefamilien samt grave til hellige tyre og byens embedsmænd. Da stedet var ubebygget og blev forladt efter kongens død, giver ruinerne et enestående billede af knap tyve års byplanlægning. Vægudsmykning i templer og grave i området afbilder livet i byen, hvoraf der kun er lave mure og fundamenter at fremvise.

Tre veje, der var forbundet med stier, løb parallelt med floden. Området var opdelt i en midtby, et boligkvarter mod syd og en nordlig forstad. Midtbyen havde tre templer med åbne gårde og altre til solguden, et for hver dag i året. Paladset rummede officielle og private gemakker og var anlagt med haver og damme som en væsentlig del af helheden. Fra et vindue, beregnet til kongens tilsynekomst, uddelte han belønninger til sine undersåtter, og i den nærliggende tributhal kom fremmede delegationer i audiens. Blandt offentlige bygninger fandtes et "udenrigsministerium" med korrespondance i kileskrift, datidens diplomatiske sprog, et "livets hus", hvor skriverne arbejdede, samt politistation og militærbarakker med stalde og eksercerplads. Embedsmandsvillaer og arbejderboliger afspejler indbyggernes levevis i forskellige sociale lag. I værkstederne er fundet nogle af den tids mest originale kunstværker, hovedsagelig portrætter af kongefamilien, bl.a. den berømte buste af Nefertiti.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig