Faktaboks

Agersted Kirke
Sogn
Agersted Sogn
Provsti
Brønderslev Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Brønderslev Kommune
Agersted Kirke
Kirken er tegnet af arkitekten Ludvig Frederik Olesen (1853-1916) i 1903, som stod bag adskillige nye kirker i Nordjylland i perioden.
Af .

Agersted Kirke er en tidstypisk, nyromansk bygning, smukt placeret i det bakkede marklandskab nord for Agersted.

Kirkebygning

Kirken er opført i 1903 efter tegning af arkitekten Ludvig Frederik Olesen (1853-1916), som stod bag adskillige nye kirker i Nordjylland i perioden. Kirken, som er bygget af røde mursten, består af et kor og et skib, et tårn mod vest og tilbygninger på hver side af koret.

Kirken

Typisk for sin tid er Agersted Kirke opført i nyromansk stil, kendetegnet ved sin brug af rundbuefriser på tårnet, trappeformede friser langs skibets og korets mure, rundbuede vinduer, og over indgangsdøren et dekoreret tympanonfelt, dvs. feltet over dørens overligger.

Kirkens indre

Agersted Kirke
Kirkens indre er et enkelt, harmonisk rum, der kendetegnes af de grønligt malede kirkebænke og bræddeloft.
Af .

Også indvendigt er inspirationen i romanske kirker tydelig. Kirkerummet er et enkelt, harmonisk rum, som er præget af de hvidkalkede vægge og det farveafstemte inventar, der spejles i det tilsvarende grønligt malede bræddeloft.

Inventar i Agersted Kirke

Kirkens inventar er primært fra kirkens opførelsestid. Altertavlen er et maleri som forestiller Kristus og Nikodemus, mens den ottekantede granitdøbefont er udsmykket med middelalderinspirerede majuskler (store bogstaver). Nord for korbuen i skibet er der ophængt et moderne krucifiks af keramiker Jette Abildgård, ophængt i 2003.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig