Aabenraa, Åbenrå, tysk Apenrade, by på Sønderjyllands østkyst, ca. 25 km fra den dansk-tyske grænse; 16.153 indb. (2017). Byen er kommunecenter, fra 2007 for den nye Aabenraa Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Aabenraa nævnes 1257 som Obenroe, 1. led navn på den forsvundne landsby 1231 Opnør, af adjektivet åben og -ør(e) 'gruset strandbred', 2. led å

Aabenraa ligger omgivet af skrænter og skov i bunden af Aabenraa Fjord. Fra den gamle bykerne nær havnen har byen gennem den sidste halvdel af 1900-t. bredt sig mod nordvest og sydvest. Handelslivet er koncentreret omkring den gamle hovedvejsstrækning fra Nørreport til Storetorv via Ramsherred og Storegade. Byen har mange velbevarede huse fra 1700-t., bl.a. i Slotsgade og på Vægterpladsen.

Dansk og tysk kultur mødes i Aabenraa med tyske børnehaver, skoler og gymnasium, foreninger, avisen Der Nordschleswiger og det danske Institut for Grænseregionsforskning samt Landsbiblioteket, Landsarkivet for Sønderjylland og institutionen Folkehjem.

Byen har to gymnasier, handelsskole og AMU-center. Sønderjyllands Amtskommune administreres fra et bygningskompleks, der er nabo til Enstedværket (SH energi A/S) syd for byen.

Et nyt sygehus ligger nordvest for byen nær motorvejsafkørslen. Foruden Enstedværkets havn findes en trafikhavn og en lystbådehavn. Der er store virksomheder inden for papir-, maskin- og metalindustri. Desuden ligger der et kendt orgelbyggeri, Marcussen & Søn.

Af museer kan nævnes Aabenraa Museum og Kunstmuseet Brundlund Slot. Postmestergården, en fin rokokobygning, stammer fra 1758 og blev fredet i 1921; haven blev fredet i 1982. Ved slottet ligger Slotsmøllen fra 1500-t., og vest herfor Aabenraa Svømme- og Idrætscenter samt Aabenraa Stadion. På dyrskuepladsen ved slottet afholdes der hvert år dyrskue og ringridning.

Sankt Nicolai Kirke

Sankt Nicolai Kirke står efter en restaurering 1949-56 ved Esben (1915-69) og Kaare Klint i den skikkelse, den havde før 1800: en senromansk korskirke med apsider på begge arme og kor med forlængelse fra 1758. En tagrytter over korsskæringen er ligesom søndre korsarmsapsis en rekonstruktion. Stolestaderne er også af Kaare Klint.

Historie

Aabenraas ældste bebyggelse lå i den sydlige del af det nuværende byområde og indbefattede Sankt Knuds Kirke. Bebyggelsen gik til grunde under stridighederne efter Valdemar 2. Sejrs død.

Ca. 1250 opførtes Sankt Nicolai Kirke nord for en stadsgrav. I 1335 fik byen privilegier af hertug Valdemar 5. (den senere Valdemar 3. Eriksen). Margrete 1. fik Aabenraa Slot i pant i 1404, men lod det rive ned og opførte i stedet Brundlund Slot. Byen tilhørte 1544-1721 den gottorpske del af Slesvig. De primære næringsveje var fiskeri, søfart, handel og håndværk, og byen havde økonomisk vækst; i 1500-1600-t. var den dog udsat for en række brande og plyndringer. Perioden fra ca. 1735 til midten af 1800-t. var Aabenraas glansperiode; skibstonnagen voksede til den næststørste i Hertugdømmerne, og byens mange skippere havde sejlads til Sydamerika og Kina. Der var adskillige skibsværfter, og agent Jørgen Bruhn (1781-1858) var en af monarkiets største redere.

Fra 1830'erne var Aabenraa præget af de nationale modsætninger mellem dansk og tysk. Da byen 1864-1920 var under preussisk styre, stagnerede erhvervslivet. Fra 1890'erne blev Aabenraa centrum for den dansk-nationale bevægelse; H.P. Hanssens avis Heimdal udkom her, og Sprogforeningen havde til huse på Folkehjem. Ved afstemningen i 1920 var der dog 2734 tyske stemmer mod 2233 danske. Aabenraa er efter Genforeningen blevet organisatorisk centrum for det tyske mindretal.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig