H.P. Hanssen

H.P. Hanssen, Hans Peter Hanssen, 21.2.1862-27.5.1936, dansk politiker, født på gården Nørremølle på halvøen Sundeved. Hanssen engagerede sig tidligt i kampen for danskheden i Sønderjylland og gjorde op med den hidtidige protestpolitik, som indbefattede unge sønderjyders udvandring i stedet for tysk militærtjeneste. Han mente, at man styrkede danskheden bedst ved at påtage sig denne byrde og blive. Han fik sin uddannelse i Tyskland og Danmark, bl.a. på Askov Højskole og i København, hvor han fik kontakt med A.D. Jørgensen, H.V. Clausen og Aage Friis og skrev artikler om sønderjyske forhold. I 1888 bosatte han sig i Sønderborg som journalist og redaktør af Sønderjydske Aarbøger; i 1893 flyttede han til Aabenraa, hvor han købte dagbladet Hejmdal. Hanssen var i 1888 medstifter af Vælgerforeningen for Nordslesvig og blev som foreningens sekretær sønderjydernes førende politiske organisator. Han medvirkede ved oprettelsen af mange organisationer, bl.a. Skoleforeningen i 1892, der alle havde til formål at værne om danskheden. De tyske myndigheder forsøgte ihærdigt at standse ham; i 1895 blev han arresteret og anklaget for højforræderi, men hurtigt løsladt. Siden fik han adskillige bøde- og fængselsstraffe, værst i 1906, da han måtte afsone en dom på tre måneder.

Hanssen valgtes i 1896 til den preussiske landdag og fik i 1906, da hans politiske rival Jens Jessen døde, tillige sæde i den tyske rigsdag. Kort før Tysklands sammenbrud krævede han i en tale i Rigsdagen 23.10.1918, at Nordslesvig blev genforenet med Danmark. Hanssen kæmpede for den nuværende grænsedragning, men støttede dog afstemningen i 2. zone (se Genforeningen). Han blev voldsomt angrebet af nationalistiske kredse, da han i juni 1919 indtrådte i ministeriet Zahle som midlertidig minister for sønderjyske anliggender. Efter Genforeningen deltog Hanssen kun lidt i dansk politik, men var 1924-26 MF for det sønderjyske Venstre. Han redigerede fortsat Hejmdal og fik stor indflydelse på den liberale mindretalsordning i Nordslesvig. Hanssen skrev erindringsbøgerne Fra Krigstiden, 1-2 (1924) og Et Tilbageblik, 1-4 (1928-34).