Sydligst i Jylland ligger Aabenraa Kommune med hovedbyen Aabenraa i bunden af fjorden af samme navn. Kommuneområdet har været beboet siden 1200-tallet f. Kr., hvilket rigdommen af fortidsminder fordelt over hele kommunen vidner om. Kortlægningen af disse viser bl.a., hvordan området i stigende grad blev bebygget frem mod midten af 500-tallet, hvor pludselige klimaforandringer og hungersnød afstedkom en kraftig befolkningsnedgang. Ved vikingetidens begyndelse var dette dog vendt igen, og Hærvejens passage ned gennem kommuneområdet fik betydning for placeringen af de mange nye bopladser.
I forbindelse med Strukturreformen blev der fra d. 1. januar 2007 gennemført en række større fusioner mellem de sønderjyske kommuner. Den nye Aabenraa Kommune blev fra 2007 en af landets ti største målt på areal og omfattede Aabenraa, Bov, Lundtoft, Rødekro og Tinglev Kommuner. Politisk har den nye kommune siden Strukturreformen haft borgmestre fra såvel Socialdemokratiet som Venstre. Indkomstniveauet er lidt lavere end på landsplan.
Aabenraa, som er det administrative center for kommunen, har også langt den største befolkning og er næsten vokset sammen med den næststørste by, Rødekro. Den tredjestørste, Padborg, er en fysisk manifestation af Genforeningen i 1920: Den førhen mindre stationsby blev med ét en vigtig grænseby, da toldvæsen og politi rykkede ind, og DSB anlagde grænsebanegård her. I dag er Padborg et af landets betydeligste knudepunkter for international landevejstransport med bl.a. Padborg Transportcenter, som er Nordeuropas største af sin art. Aabenraa derimod opstod allerede omkring år 1200. Selv om den tidligt fik status af købstad, gjorde dens placering i en tunneldal omgivet af stejle klinter den længe relativt isoleret og forhindrede den i at ekspandere helt frem til 1950. Aabenraa ekspanderede imidlertid som internationalt orienteret søfartsby op gennem 1800-tallet, hvilket fortsat afspejler sig i det lokale erhvervsliv.
Mens den dansk-tyske grænse udgør en væsentlig skillelinje øst-vest, løber en anden og langt ældre nordsyd gennem kommunen: Hovedstilstandslinjen deler denne i to vidt forskellige landskabstyper. Mod vest er der hedeslette, bl.a. den store Tinglev Hedeslette med den genoprettede Tinglev Mose og Frøslev Plantage, som er et af blot tre steder i verden, hvor man kan se de sjældne, fladtoppede bakker kaldet klimper; den østlige del er kendetegnet ved et kuperet morænelandskab. Modsat den vestlige dels nåleplantager er bøgeskovene her kendetegnede ved stor variation i flora og fauna. Eksempelvis finder man her den sjældne og smukke bjergsalamander. I overgangen mellem de to landskabstyper ligger Sønderjyllands største naturlige sø, Hostrup Sø.
Denne forskel i landskabstypen har historisk været betydende for udviklingen i kommuneområdet, hvor det frugtbare land i øst samt den 71 km lange kyststrækning har skabt velstand og givet anledning til, at mange større landsbyer opstod i middelalderen, og Aabenraa frem mod midten af 1800-tallet udviklede sig til en vigtig søfartsby og derefter industriby, mens de magre jorder i vest var tyndere befolkede.
Meget betegnende for dette ligger alle kommunens fire herregårde i den østlige del. Blandt disse er Søgård, som i dag huser et uddannelsescenter for Hjemmeværnet. Den nuværende Søgård er opført i nyere tid, men helt tilbage fra middelalderen kendes en borg under samme navn, som har været kommuneområdets største. Borgrester fra 1500-tallet kan stadig ses i terrænet i herregårdens umiddelbare nærhed. En anden er Brundlund Slot, som blev opført af Frederik 1. I dag huser slottet Kunstmuseet Brundlund Slot, som bl.a. har en stor samling af avantgardekunstneren Franciska Clausen.
Kirkerne derimod finder man jævnt fordelt over hele kommuneområdet. Langt størstedelen af disse blev opført i middelalderen, og de er usædvanlig rige på gotisk inventar. Blandt andet kan man i Løjt Kirke se en stor og meget velbevaret altertavle.
Nærheden til Tyskland og grænsedragningens omskiftelige historie har haft – og har stadig – stor betydning for kommuneområdet både socialt, erhvervsmæssigt og kulturelt, og både konkurrence og sameksistens mellem tysk og dansk er bl.a. kommet til udtryk i arkitekturen.
Billedkunsten er i dag især kendetegnet ved samarbejder hen over grænsen mellem såvel kunstnere som kunstinstitutioner. Det tyske mindretal, som pga. stor tilslutning til den tyske krigsindsats under 2. Verdenskrig var stærkt mærket i årene efter Besættelsens ophør, begyndte at komme kulturelt på fode igen i begyndelsen af 1950’erne.
I dag har mindretallet en lang række foreninger og institutioner, og kommunen har landets største antal af tyske skoler. Aabenraa Kommune er desuden den kommune i Sønderjylland, som har det højeste antal pendlere fra Tyskland til danske arbejdspladser.
Også i litteraturen er grænselandet et genkommende tema. I midten af 1800-tallet udgav Anna Christiane Ludvigsens dansksindede digte i avisen Dannevirke, GyntherHansen udgav fra 1988 sin selvbiografiske trilogi om krigstraumer og splittelser i familien i kølvandet på 2. Verdenskrig. Senest har Pernille Juhl udgivet sin historiske roman Genforening (2019) om den dansksindede genforeningspolitiker H.P. Hanssen.
Blandt de vigtige og gamle traditioner, som findes i hele kommunen, er de årlige ringriderturneringer. I Aabenraa strækker festlighederne sig over flere dage med optog, fællesspisning og musikalsk underholdning. Sidstnævnte leveres af de mange lokale amatørorkestre, som bl.a. tæller Sønderjysk Amatør Symfoniorkester.
