A.R. Christensen

A.R. Christensen blev student i 1897 fra Metropolitanskolen og fik eksamen som cand.polyt. i 1902. Han slog ind på den militære løbebane, som han forlod i 1915 som premierløjtnant. Han var da allerede fra 1905 tilknyttet Den Polytekniske Læreanstalt, dels som assistent i brobygning og dels som assistent og docent i vejbygningsfagene. I 1917 udnævntes han til professor i vej- og jernbanebygning, og professoratet havde han i 32 år, indtil han fyldte 70 år i 1949.

Kort efter udnævnelsen til professor udgav han en bogserie om vej- og jernbanebygning, som var grundlaget for hans forelæsninger. Serien blev naturligvis opdateret flere gange under hans lange tid som professor.

Vejbygningsfaget blomstrede som følge af den stigende bilisme i mellemkrigstiden og i kombination med en statslig bilafgift øremærket til forskning i veje. Faget fik sit eget laboratorium, ”Laboratoriet for Vej- og Jernbanebygning”, i 1937, som bl.a. afdækkede vejmaterialers slidstyrke, bæreevne og vedligeholdelsesbehov, samt den mest optimale udformning af vejes underbund.

Christensen havde en stor arbejdsevne og bredte sig vidt. En hel generation af bygningsingeniører havde ham som lærer. Han begyndte sin undervisning via forelæsninger, men han – og de studerende – fandt dem uinspirerende. I stedet anvendte han eksaminatorier, som ikke kun kom til at handle om det tørre eksamensstof, men hvor diskussionen også kunne drejes ind på praktiske områder herunder byplanlægning.

Studierejser til udlandet var populære blandt de studerende. Christensen påtog sig ansvaret for det store arbejde med at planlægge rejser for 30 – og undertiden op til 80 – studerende. Han havde i forvejen gode forbindelser til fagfolk i Sverige, Belgien og Frankrig, hvor rejserne ofte gik til.

Hans gode forhold til de studerende blev undertiden sat over styr ved eksaminerne, for han bedømte kontant. Han kaldtes også Sablen på grund af hans militære baggrund. Efter sigende var han i virkeligheden ked af at skulle give en dårlig karakter.

Christensen var med til at stifte Dansk Vejtidsskrift i 1924, og han blev ansvarshavende redaktør, indtil sin pensionering i 1949. Han opfordrede mange af sine studenter til at skrive i tidsskriftet. Når de studerende senere fik arbejde i de praktiske erhverv, kunne Christensen ofte overtale dem til at skrive deres erfaringer til gavn for tidsskriftets læsere.

Professoren skrev også selv artikler. Emneområdet var bredt, og mange var usignerede. Andre fremlagde han med sit navns autoritet. Det kunne være emner med en politisk vinkel. Således kritiserede han den ofte ufremkommelige Skagen-Aalbækvej, som det stedlige amtsråd nedprioriterede til fordel for amtets jernbaner. Han gik ind i den penible diskussion om fordelingen af midler til vejbygning, og han havde en klar holdning til de første forsøg på en centralisering af vejvæsenet via Vejreglerne i 1943. Han mente også, at flyvning og sporveje hørte til fremtidens kollektive transportmidler.

Christensens vindende personlighed parret med hans udmærkede repræsentative og administrative evner bragte ham ind i mange faglige sammenhænge. I mere end 25 år var han medlem af eksamenskommissionen for de tekniske skoler, og han deltog i den vigtige centrale Vejkomité. Han var aktiv i flere internationale organisationer.

Han havde også et stort samfundsmæssigt engagement bl.a. som medlem af den konservative vælgerforening, hvor han i nogle år var medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Han deltog i sundhedskommissionen, nødhjælpsarbejdsudvalget og byggekontrolnævnet. Dansk Skatteborgerforening havde også gavn af hans arbejdskraft, idet han var formand og desuden udgav bøger om selvangivelse og opsparing.

Christensen fastholdt sin forbindelse til militæret. Blandt andet var han tilsynsførende ved bygningen af kasernerne i Høvelte, Sandholm og Avedøre. Han havde en stor interesse for militærhistorie, som han glædede sig til at dyrke som pensionist. Det fik han desværre ikke lang tid til, da han døde kort efter sin pensionering.

• veje i Danmark
• vejforskning
• Danmarks Tekniske Universitet