A.P. Møller Fonden

Fondsbestyrelsen har besluttet, at A.P. Møller Fonden især skal arbejde på disse filantropiske områder:

• Danskheden i grænselandet
• Nordisk samhørighed
• Fremme af dansk søfart og industri
• Videnskabelige formål, særligt lægevidenskab
• Almennytte i øvrigt – herunder uddannelse, forskning, sociale formål, sport og fritid, natur, klima, bevaring af bygninger af kulturhistorisk værdi og andre kulturelle formål.

Ud over familiefonden og almenfonden har skibsreder A.P. Møller stiftet flere andre fonde. Den første i 1936 under navnet A.P. Møllers Fond for islandske Studerende ved de højere Læreanstalter i København. Fonden er stadig aktiv og kan søges gennem Dansk Islandsk Samfund.

Derefter fulgte Kaptajn Peter Mærsk Møller og Hustru Anne Hans Jeppesens Mindefond, der var aktiv i perioden 1935-1981.

A.P. Møller stiftede Fonden af 1942 angaaende Nordisk Samarbejde, der var aktiv frem til 1968.

I årene 1943-1968 fungerede Hans Mc-Kinneys Mindefond til Bekæmpelse af Børnelammelse.

1956 stiftedes Fonden til Lægevidenskabens Fremme, der fortsat er aktiv.

1959 Den sydslesvigske Hjælpefond (nedlagt 1993).

1960 blev Den A.P. Møllerske Hjælpefond lanceret. Den er fortsat blandt de aktive fonde.

A.P. Møller Fonden modtager typisk ca. 1.600 ansøgninger årligt. Størrelsen af årets uddelinger varierer. I perioden 2019-2023 blev der gennemsnitligt uddelt ca. 1,3 milliarder kroner årligt til almennyttige formål.

Fondsbevillinger er blandt andet givet til opførelse af Amaliehaven i København (1983), til restaurering af Fregatten Jylland i Ebeltoft (1989-1994), til opførelse af The Maersk Mc-Kinney Møller Center for Continuing Education ved Churchill College i Cambridge, England (1992), Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi ved Syddansk Universitet i Odense (1999), restaurering af Kastellet i København (1989 og 1999), opførelse af Det Kongelige Teaters operahus, Operaen, på Holmen i København (2004), etablering af Center for Electron Nanoscopy ved Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby (2007), opførelse af Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø (2009), M/S Museet for Søfart (2013), Den Arktiske Ring i Zoologisk Have i København (2013), en milliard til styrkelse af undervisningen i til folkeskolen (2013-2026), Restaurering af Gammel Estrup med henblik på formidling om tjenestefolkenes kulturhistoriske roller (2020) samt ny, autoriseret oversættelse af bibelen (2023-2036).

Efter 2. Verdenskrig frygtede skibsreder A.P. Møller, at hans virksomheder på længere sigt kunne blive overtaget af udenlandske spekulanter. Som værn imod noget sådant organiserede han med sine tre børns samtykke i 1946 en familiefond, der fik overdraget en betydelig del af familieformuen i form af rederiaktier.

Spaltningen af den oprindelige fondskonstruktion i 1953 gjorde det muligt fastholde kontrollen med virksomhedens overordnede principper og samtidig at varetage både almennyttige og familiemæssige hensyn på en effektiv måde.

Den nuværende virksomhedskonstruktion, A.P. Møller – Mærsk A/S, har A.P. Møller Fonden som hovedaktionær og blev etableret gennem fusion af de to børsnoterede rederier D/S 1912 og D/S Svendborg. Virksomheden omfatter nu over tusinde selskaber, der primært driver skibsfart, containerterminaler og flytransport.

I henhold til fundatsen skal bestyrelsen for A.P. Møller Fonden bestå af 4 og 7 medlemmer. Bestyrelsen er selvsupplerende, og formandsskabet skal så vidt muligt varetages af et medlem, der nedstammer fra stifteren, som selv var formand for almenfonden indtil sin død i 1965, hvorefter sønnen, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, overtog posten. Da Mærsk Mc-Kinney Møller døde i 2012, blev hans datter, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, ny formand.

Mange af A.P. Møller Fondens enkeltbevillinger har skabt betydelig opmærksomhed og givet anledning til offentlig debat. I debatten er også indgået spørgsmål om utilsigtede bivirkninger ved større donationer til offentlige institutioner.

Således hævdede kritikere, at udgifter til anlæg og drift af Operaen i København påførte skatteyderne indirekte meromkostninger og belastede Det Kongelige Teaters budget med udgifter til drift og vedligeholdelse, der gik ud over andre kunstneriske aktiviteter. Kritikken affødte yderligere støtte fra A.P. Møller Fonden, der drog den konsekvens at tilbyde yderligere fondsstøtte til brug for Det Kongelige Teaters opsætning af forestillinger.

Der er fra kritiske folkeskolelærere udtrykt tvivl om den langsigtede pædagogiske værdi af A.P. Møller Fondens milliardbevilling til folkeskolen. Fonden henviser i den forbindelse til, at indsatsen vil blive grundigt evalueret, når alle delprojekter er afsluttet i 2026.

• A.P. Møller

• A.P. Møller – Mærsk A/S

• Fondens hjemmeside
• Fondenes Videnscenter