Syddansk Universitet

SDU's logo.
Af .

Artikelstart

Syddansk Universitet er en forsknings- og uddannelsesinstitution oprettet i 1998 gennem en fusion mellem Handelshøjskole Syd, Ingeniørhøjskole Syd, Odense Universitet og Sydjysk Universitetscenter. Syddansk Universitet er en statsfinansieret selvejende institution under tilsyn af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Faktaboks

Også kendt som

SDU

Syddansk Universitet er opdelt i fem hovedområder eller fakulteter:

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Det Tekniske Fakultet

Universitetet omfatter 26 institutter fordelt på de fem fakulteter og ca. 100 forskningscentre og har campusser i Odense, Esbjerg, Kolding, København, Slagelse og Sønderborg. I København ligger Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som i 2007 fusionerede med universitetet.

Derudover har der siden 1991 eksisteret et samarbejde med Universität Flensburg, der betyder, at visse erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske uddannelser udbydes fra en afdeling i Flensburg. Størst er afdelingen i Odense.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig