Mærsk Mc-Kinney Møller

Mærsk Mc-Kinney Møller, Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, 13.7.1913-16.4.2012, dansk skibsreder, søn af A.P. Møller. Mærsk Mc-Kinney Møller accepterede tidligt at gå i sin fars fodspor og fik den dertil målrettede uddannelse. I 1940 blev han partner i virksomheden og efter faderens død i 1965 A.P. Møller Gruppens øverste chef.

Under 2. Verdenskrig blev Mærsk Mc-Kinney Møller sendt til USA for derfra at styre rederiflåden. Som reder demonstrerede han gode evner til at forudse markedsudviklingen, bl.a. solgte han ud af tankflåden i rette øjeblik og forstod ligeledes på det rigtige tidspunkt at satse på containertrafik.

I hans ledelsestid skete der desuden en kraftig videre- og nyudvikling af erhvervsområder som olieudvinding, industridrift, detailhandel og luftfart. Mærsk Mc-Kinney Møller havde sin fars trang til, ud fra en begrebsverden befolket med gamle dyder, at markere sig - undertiden skarpt - i den offentlige debat.

I perioden 1993-2007 trådte Jess Søderberg i hans sted som leder af A.P. Møller Gruppen, men som formand for den såkaldte almenfond (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal), der ejer gruppen, indtog Mærsk Mc-Kinney Møller fortsat en helt central position.

Igennem almenfonden foretog han konkrete understregninger af sine synspunkter, fx med universitetsbyggeri i Cambridge til ære for Winston S. Churchill, med restaureringen af fregatten Jylland og med Operaen på Holmen i København. Amaliehaven som gave til København var et mere omtvistet initiativ.

Det var ligeledes en klar holdningsmarkering, da Mærsk Mc-Kinney Møller under Golfkrigen stillede containerskibe gratis til rådighed for USA's våbentransporter.

Mærsk Mc-Kinney Møller evnede både at løfte arven efter sin far og at forøge den betydeligt. 1970-84 var han som eneste ikke-amerikaner medlem af bestyrelsen for IBM Corporation.

I 2000 blev Mærsk Mc-Kinney Møller tildelt Elefantordenen, som i de forudgående 100 år blot var givet til fire andre borgerlige danskere: J. Zeuthen Schroll (1911), Vilhelm Thomsen (1912), H.N. Andersen (1919) og Niels Bohr (1947).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig