betegner samspillet mellem økonomi og politik i internationale forhold. Den skarpe opdeling mellem økonomi og politik fandtes ikke i feudale samfund. Adskillelsen mellem en politisk sfære omkring staten på den ene side og en økonomisk sfære omkring markedet på den anden side er et særkende ved det moderne kapitalistiske system. Der findes tre hovedteorier om international politisk økonomi hver med deres syn på forholdet mellem stat og marked.
Ifølge den merkantilistiske teori bør økonomisk aktivitet tjene til opbygning af en stærk stat. Økonomien bliver på denne måde et redskab for et politisk mål om øget magt til staten. Den internationale økonomi betragtes som en konfliktarena, hvor den ene stats gevinst er den andens tab.
Ifølge den klassiske økonomiske liberalisme bør staten lade markedsøkonomien passe sig selv mest muligt; økonomien kan herefter udvikle sig efter sin egen logik, og det vil føre til velstand i alle lande. Den internationale økonomi er for liberalister en kilde til samarbejde og gensidig fordel, hvorfor frihandel bør fremmes.
Ud fra den marxistiske teori er den internationale politiske økonomi præget af ulighed, klassemodsætninger og udbytningen af den tredje verden, først i form af økonomisk imperialisme og kolonialisme og siden via multinationale selskabers virke.
Spørgsmålet om udvikling og underudvikling i den tredje verden præger sammen med globaliseringsspørgsmålet (se globalisering) den internationale politiske økonomi. Den liberale tilgang finder, at den tredje verden har gode udviklingsmuligheder i samarbejde med de industrialiserede lande; integration i verdensmarkedet er et gode. Ifølge de marxister, der bekender sig til afhængighedsteori, er en sådan udvikling ikke mulig inden for rammerne af det kapitalistiske verdensmarked; integrationen i verdensmarkedet er et onde. Moderne merkantilister forsøger at finde en middelvej mellem integration og autonomi.
Økonomisk globalisering betyder, at landene knyttes stadig tættere sammen økonomisk. Liberalisterne ser denne udvikling som en kvalitativ forbedring, hvor staterne mister magt og indflydelse til markedet. Merkantilisterne finder ikke, at globaliseringen indeholder noget nyt eller truer staten. Marxisterne ser globaliseringen som en ulige proces, der påvirker staterne forskelligt og skaber nye vindere og tabere både i ilandene og i den tredje verden. Samtidig koncentreres den økonomiske magt i stigende grad i de ledende industrilande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.