Verona

Floden Adige snor sig omkring Veronas historiske centrum med det romerske amfiteater i midten ved Piazza Bra og det velbevarede teater på den anden side af floden. Byen er ifølge traditionen Romeo og Julies by, og her findes angiveligt både Julies hus og hendes grav.

Blandt de mange middelalderbygninger er den romanske San Zeno Maggiore (fra 400-tallet, genopført 1117-1227) med berømte bronzedøre og portalskulptur, dobbeltkirken San Fermo Maggiore (fra 1100-1300-tallet), den gotiske Sant'Anastasia (fra 1200-1400-tallet) og den romansk-gotiske domkirke (fra 1100-1400-tallet) med et af Europas ældste biblioteker. Det tidligere kastel Castelvecchio, der nu rummer et betydeligt kunstmuseum, er ligesom broen Ponte Scaligero opført i 1300-tallet. Ved Piazza dei Signori og Piazza delle Erbe ligger bl.a. Palazzo Comune og det 84 m høje tårn Torre Lamberti (begge opr. fra ca. 1200), Scaligeri-slægtens rigt udsmykkede gravmæler og Loggia del Consiglio (1493), tilskrevet renæssancearkitekten Fra Giocondo da Verona. Michele Sanmicheli satte sit præg på byen med bl.a. Porta Nuova, Porta Palio og Palazzo Bevilacqua (1530 ff.).

Byen var antagelig oprindelig en rætisk bosættelse, der senere blev erobret af de keltiske cenomanner for i 89 f.v.t. at blive romersk koloni. Digteren Catul fødtes her ca. 84 f.v.t. Flere romerske ruiner vidner om byens betydning i antikken, bl.a. teatret og amfiteatret, der begge er fra det 1. århundrede e.v.t.

Verona blev allerede i 300-tallet bispesæde og var senere en vigtig besiddelse for ostrogoter, longobarder og frankere. Efter at have været under Bayern og Kärnten i 900-tallet og 1000-tallet blev byen i 1100-tallet en fri kommune og en af de vigtigste deltagere i den antikejserlige Lombardiske Liga (1167). Bystaten ekspanderede, men de stærke interne partistridigheder mellem guelfer og ghibelliner, der senere fik sit litterære monument i Shakespeares Romeo og Julie, førte til, at slægten della Scala (Scaligeri) efterhånden fik magten, og under dens signoria fra 1259 nåede det middelalderlige Verona sit højdepunkt. I 1387 erobrede Milanos Gian Galeazzo Visconti byen. Den faldt dog allerede i 1405 til Venedig, som beholdt den indtil 1797; efter den kejserlige besættelse 1509-1517 blev byen usædvanlig kraftigt befæstet med moderne voldanlæg.

Afbrudt af Napoleons besættelse 1805-1814 var Verona under habsburgerne fra 1797; i 1822 afholdt Kvadrupelalliancen her under Metternichs ledelse den fælleseuropæiske Veronakongres om aktuelle europæiske konflikter.

Byen, der i 1866 blev en del af det nye italienske kongedømme, blev svært skadet under 2. Verdenskrig.