Hverdagsoplag |
År |
Antal |
1877 |
2000 |
1895 |
3000 |
1906 |
4000 |
1918 |
19.000 |
1925 |
24.000 |
1938 |
28.000 |
1948 |
69.000 |
1958 |
64.000 |
1968 |
76.000 |
1978 |
88.000 |
1988 |
131.000 |
1998 |
180.000 |
2005 |
150.300 |
2010 |
111.800 |
2013 |
85.100 |
Fra ca. 1932 var bladet det største provinsblad, i kraft af især et righoldigt nyhedsstof. I 1938 erklærede det sig uafhængigt borgerligt, men fastholdt sin opinionsdannende rolle som tilhænger af økonomisk og politisk liberalisme og modstander af statsregulering. Samtidig har det konstant forfægtet jyske interesser, et træk, der senere blev nedtonet under omdannelsen til landsavis.
Før 2. Verdenskrig var bladet mistænksomt over for det nazistiske Tyskland, om end det ikke fuldt ud erkendte farligheden i nazisternes erobringspolitik. I 1945 ændredes avisens navn marginalt til Jyllands-Posten.
Med Gunnar Henriksen som chefredaktør 1960-71 blev bladet omlagt. Det var da presset af at have en lille redaktionel stab samt af problemer med postdistribution. Nu satsedes der på en kraftig redaktionel udvidelse kombineret med udvikling af distribution og salg.
Fra sidst i 1960'erne indledtes desuden et stærkt salgsfremstød i hovedstadsområdet, bl.a. signaleret gennem en navneændring i 1969 til Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig udvidedes den journalistiske dækning af hele Danmark gennem oprettelsen af et antal regionsredaktioner. Tilsammen medførte disse initiativer en kraftig vækst i oplaget.
Til sikring af uafhængighed og økonomi var bladets ejerforhold i 1971 omlagt til en selvejende fond. Oplaget steg yderligere i Laust Jensens anden redaktørperiode 1976-84, da Jyllands-Posten tillige begyndte at opdyrke også kultur- og livsstilsstoffet. Herved vandt bladet oplagsandele både fra de andre landsdækkende morgenaviser og fra provinsens lokalaviser.
I kraft af en konsekvent satsning på en alsidig og seriøs journalistik har Jyllands-Posten fra sent i 1980'erne været en af de tre oplagsmæssigt største morgenaviser på linje med Berlingske Tidende og Politiken, der begge mht. oplagstal måtte se sig overgået af Jyllands-Posten i begyndelsen af 1990'erne. 1995-96 blev dens oplag også større end B.T.s og Ekstra Bladets. Siden er oplaget faldet noget i tråd med den pressede situation for den betalte trykte presse, som bl.a. de gratis dagblade (se gratisaviser) og internettet har influeret på. I 1995 begyndte avisen at bringe nyheder på internettet; året efter lanceredes internetavisen Jyllands-Posten.
1.1.2003 indgik koncernen bag Jyllands-Posten et selskabsmæssigt, men ikke redaktionelt, samarbejde med Politikens Hus i JP/Politikens Hus A/S. Samtidig afløstes den mangeårige chefredaktør og administrerende direktør Jørgen Ejbøl af Carsten Juste (f. 1947). 2008-16 var Jørn Mikkelsen (f. 1956) chefredaktør, fra 2016 Jacob Nybroe (f. 1965).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.