Jørgen Ejbøl

Jørgen Ejbøl startede sin journalistiske løbebane ved at medvirke til avissider, som Politiken en overgang lavede rettet mod skoleelever. Det var han så god til, at det banede vej for, at han som 20-årig fik en læreplads som journalist på Aalborg Stiftstidende.

Han gik på Columbia School of Journalism på Columbia University i New York 1972-73.

Som 27-årig fik han sit først chefjob i danske presse som redaktionschef på Fyns Amts Avis i Svendborg og to år senere på Dagbladet i Ringsted. Han opnåede ry for at være en meget effektiv bladchef, men fik også jævnligt kritik fra medarbejdere, som fandt hans ledelsesform hårdhændet.

De mange ledelseserfaringer og de synlige resultater betød, at han i 1993 blev hentet til Jyllands-Posten som ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør.

Her stod han i spidsen for en meget ekspansiv strategi, der i 1995 gjorde Jyllands-Posten til landets største avis. Jyllands-Posten satsede på mange fronter og pressede Århus Stiftstidende på dens hjemmebane og rykkede markant ind i København med redaktion på Kongens Nytorv i A.P. Møller – Mærsks tidligere hovedsæde og et nyt tillæg om hovedstaden, JP Hovedstaden.

I 2002 indledte Jørgen Ejbøl sonderinger med den daværende administrerende direktør i Politikens Hus, Lars Munch, om en fusion mellem de to bladhuse. Egenkapitalen var beetydelig i Politikens Hus, mens Jyllands-Postens offensiv i København havde tæret på bladets kapital. Fusionen endte dog med et ligeligt ejerskab i den nye koncerns centrale holdingselskab. Hver af de fusionerende parter fik 50 % af ejerskabet.

Da fusionen trådte i kraft den 1. januar 2003 blev Jørgen Ejbøl bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus. Han sad i formandsstolen frem til 2014, men fortsatte som næstformand til 2017. Det var en periode præget af en fælles strategi, der gav gode økonomiske resultater for koncernen, som dermed fik midler til at investere i andre medier og i digital omstilling.

I 2015 var Ejbøl blevet formand for Jyllands-Postens Fond, der ejer halvdelen af JP/Politikens Hus. I februar 2024, hvor Ejbøl fyldte 75 år, gennemførte Fondens bestyrelse en ændring af sin forretningsorden, som gav mulighed for at dispensere fra medlemmernes aldersgrænse på netop 75 år. Reglen blev straks taget i anvendelse og Ejbøl forblev formand, men indkasserede alligevel et eftervederlag på 2,1 mio. kr., som han senere frasagde sig. I maj 2024 gik han af og forlod fondsbestyrelsen.

Ejbøls ry som en succesrig og kontroversiel leder fik tilføjet nye facetter i 2016, da Kirsten Jacobsen udgav Pansergeneralen – nedslag i Jørgen Ejbøls liv og karriere. Blandt dem, der blev kritiseret i bogen, var Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose, som var nøgleperson i sagen om Muhammed-tegningerne.

I 2022 gennemtvang Jørgen Ejbøl og Jyllands-Postens Fond, at fhv. forsvarschef Peter Bartram blev ny formand for JP/Politikens Hus, hvor han afløste Lars Munch.

I 2024 blev Peter Bartram imidlertid afsat fra posten af de to store ejere, Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond, hvorefter Lars Munch vendte tilbage til topposten.

Under forløbet opstod der uenighed i Jyllands-Postens Fond om bl.a. bestyrelsens sammensætning samt offentlig kritik af en række af formandens dispositioner og af det omtalte eftervederlag. Den 22. maj 2024 meddelte Jørgen Elbøl, at han trak sig som formand.

• JP/Politikens Hus
• Jyllands-Posten