Økotoksikologi, læren om, hvordan miljøgifte spredes i omgivelserne, optages i de levende organismer og påvirker individer, populationer og økosystemer. I modsætning til den klassiske toksikologi, der især beskæftiger sig med det enkelte individ, særlige væv, celler eller bestanddele heraf, udforsker økotoksikologien giftstoffernes virkning på de højere biologiske organisationstrin, bl.a. økologiske strukturer som artsdiversitet og fødekæder og økologiske processer som fx planters primærproduktion.
Økotoksikologien er en ung videnskab, som har udviklet sig, i takt med at stadig flere nye, miljøfremmede kemiske forbindelser er taget i anvendelse. Flere af disse stoffer, fx pesticider, er netop fremstillet med det formål at ændre økosystemerne, så det naturlige plante- og dyreliv, fx ukrudt og skadedyr, bekæmpes for at give plads til afgrøder og husdyr. Mange pesticider har imidlertid vist sig at have utilsigtede skadevirkninger, således at stofferne må anvendes med større forsigtighed eller slet ikke anvendes. Også andre miljøfremmede stoffer kan slippe ud i omgivelserne, hvor de spredes med bl.a. vind eller havstrømme. Eller spredningen kan foregå vha. dyr, der transporterer giftstoffer, som de har optaget fra omgivelserne eller fra føden, fra et sted til et andet, eller vha. dyr, som bliver ædt af rovdyr, der overtager noget af giften fra byttedyrets krop.
Økotoksikologerne beskæftiger sig ikke alene med miljøfremmede stoffer, men også med naturligt forekommende stoffer som tungmetaller, fx kviksølv og bly, råolier samt radioaktive isotoper, fx polonium-210, der findes i jordskorpen og bl.a. spredes til havmiljøet i forbindelse med fremstilling af fosfatgødning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.