Øster Svenstrup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Øster Svenstrup adskiller sig dog ved at være opført af munkesten, altså store mursten, hvorfor den formodentlig er en smule yngre end andre kirker i området.

I kirkens ældste dele er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren fortsat i brug, og forbinder våbenhuset med skibet, mens den tilsvarende norddør er muret til, men endnu synlig. De små vinduer mod nord, to i skibet og et i koret, er også oprindelige, mens kirkens øvrige, større vinduer er senere udvidelser eller tilføjelser. Korgavlen er udsmykket med tre fladbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Omkring Reformationen i 1536 blev tårnet opført. Det forholdsvis smalle tårn er bygget i en blanding af munkesten og rå kampesten og har øverst et pyramideformet spir. På tårnets syd- og vestside er murværket forstærket med et ydre lag små mursten, formodentlig både i 1881, som står med jerncifre på sydsiden, og i 1766, som et nu forsvundet årstal på tårnet vidnede om.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de ligeledes hvide, flade bjælkelofter, som i samspil med det lyse teglstensgulv kontrasterer med det overvejende mørkt malede inventar.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med dobbelte rundstave, dvs. profilerede bånd, på kummen.

Kirkens altertavle er fra 1646 og er næsten identisk med den samtidige altertavle i Haverslev Kirke. I midten ses et relief af den sidste nadver i en ret usædvanlig arkitektonisk scene.

Prædikestolen er fra 1633 og er opbygget med en række fag, der hver indeholder et rundbuet felt. De fleste af felterne er tomme, dog er nogle udsmykket med forgyldte Jesusmonogrammer. Træværket er marmoreret, hvilket vil sige, at det er malet til at ligne marmor.