Punggrævlinger
Punghare (Macrotis lagotis) ved sin hule i det sydvestlige Queensland, Australien.
Punggrævlinger
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Punggrævlinger er en orden af spidssnudede, muse- til kaninstore pungdyr. Ordenen omfatter ca. 23 arter, hvoraf omkring halvdelen findes på Ny Guinea, resten i Australien. De har som regel store ører, fx punghare (Macrotis lagotis).

Faktaboks

Også kendt som

Peramelemorphia, bandicoot

De har som pungrotter og pungrovdyr et oprindeligt tandsæt med mange fortænder, mens de ligner kænguruer og pungaber, ved at bagfodens anden og tredje tå er små og sammensmeltede. Desuden er fjerde tå ofte forlænget, så bagbenene fungerer som springben.

Som de eneste pungdyr har de en slags moderkage (placenta), der dog mangler de forgreninger, som sikrer den faste forbindelse hos placentale pattedyr, og fostertilstanden er af samme korte varighed som hos andre pungdyr.

Punggrævlinger har kraftige gravekløer på forpoterne, og flere arter er derfor effektive gravere. Føden består af forskellige smådyr og plantedele.

Flere australske arter er truet af indførte rovdyr og ødelæggelse af levesteder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig