kærnemælk

Kærnemælk var oprindeligt et restprodukt, der udskiltes, når man kærnede smør.

Når man kærnede fløde, skilte man fedtet fra, og det blev til smør. Under smørkærningen udskilte der sig en mælkelignede væske, som havde en frisk og syrlig smag og en frisk duft. Den blev først brugt som foder til svin, men senere fik vi selv smag for den friske mælketype, og den blev solgt som kærnemælk side om side med sødmælk og andre mælkeprodukter. Kærnemælk blev et meget populært produkt, og produktionen blev ændret.

Nu fremstilles kærnemælk af alm. skummetmælk, der efterfølgende er syrnet med mælkesyrekulturer. Enkelte steder fremstilles den i dag stadig ved smørproduktion (se kærne), hvorfor det fra 1990 har været tilladt at sælge den slags kærnemælk som 'gammeldags'.

Kærnemælk er fedtfattig og har et fedtindhold på 0,5%. Det er hovedingrediensen i kærnemælkskoldskål; det er nemt at lave selv, men kan også købes i mange varianter. Adskillige forskningsresultater viser, at stoffer der kaldes phosphorlipider, som findes i gammeldags kærnemælk, er godt for hjernen og kan forebygge demens, udsætte Alzheimers sygdom og mindske indlæringstab hos ældre.